Terrorangreb i København
Billeder: Grønlandsk thaibokser har kæmpet mod den terrormistænkte
Den grønlandske thaibokser Peder Tækker Jepsen mødte den nu afdøde mistænkte for terror i København, Omar Abdel Hamid El-Hussein, i ringen for to år siden
Sermitsiaq.AG skrev i februar i 2013, at thaibokseren fra Nanortalik Peder Tækker Jepsen kæmpede mod Omar Hussein ved et stævne i Fight Arena i 2013 i Danmark.
Det er netop den nu afdøde terrormistænkte, Omar Abdel Hamid El-Hussein, som Peder Tækker Jepsen stod over for.
Læs: Ny sejr til Peder Tækker Jepsen
Peder Tækker Jepsen fortæller til Ekstra Bladet, at han fik et chok, da han kunne læse, at han havde bokset mod manden, der mistænkes for terrorangrebene i Krudttønden og Krystalgade i København.
- Da jeg så hans navn og billederne i pressen, kunne jeg genkende ham og blev selvfølgelig forskrækket. Det føles meget mærkeligt, at jeg har bokset mod ham, siger Peder Tækker Jepsen til Ekstra Bladet.
Læs: Asii sender kondolencebrev til København
Læs: Grønland flager også halvt med Danmark
Tækker Jepsen vandt kampen
Det blev til en sikker sejr for Peder Tækker Jepsen mod Omar Abdel Hamid El-Hussein for to år siden.
- Han (Omar Abdel Hamid El-Hussein, red.) klarer sig ud af vanskelighederne, men kan ikke forhindre, at jeg vinder en klar sejr. Det bliver med dommerstemmerne 3-0, og jeg er meget tilfreds med min egen indsats, sagde Peder Tækker Jepsen til Sermitsiaq.AG efter kampen mod Omar Abdel Hamid El-Hussein for to år siden.
Se billeder under denne tekst