Island Games

Billeder: Fin afslutning for fodboldholdene

De grønlandske kvinde- og herrelandshold i fodbold vandt deres placeringskampe ved Island Games. Se billeder fra herrernes kamp

Det blev til en sejr over Isle of Wight i kampen om femtepladsen Nukappiaaluk HansenIsle of Wight scorede kampens første mål Nukappiaaluk HansenMen det grønlandske landshold kom tilbage Nukappiaaluk HansenGrønlands målmand Loke Svane redder et straffespark, og han reddede tilmed det efterfølgende forsøg Nukappiaaluk HansenGrønland dominerede kampen Nukappiaaluk HansenHer et forsøg på frispark lige uden for feltet Nukappiaaluk HansenEn af kampens profiler - Kaassannguaq Zeeb Nukappiaaluk HansenNorsaq Mathæussen scorede kampens sidste mål Nukappiaaluk HansenStor jubel Nukappiaaluk HansenTak for kampen. Grønland tabte ikke en eneste kamp i turneringen Nukappiaaluk HansenTak til publikum Nukappiaaluk Hansen Nukappiaaluk HansenHoldbillede Nukappiaaluk HansenSidste sejrsbrøl ved Island Games på Jersey Nukappiaaluk Hansen
Offentliggjort

Det grønlandske herrelandshold i fodbold tog til Island Games for at vinde medaljer.

Men sådan skulle det ikke gå. Herrerne havde ellers ikke tabt en eneste gang i turneringen, men spillede ikke med i medaljekampene. Holdet havde samme antal point som Menorca, men Grønland havde en dårligere målscore, som betød, at holdet spillede om femtepladsen.

Herrerne spillede mod Isle of Wight. Her vandt Grønland med 2-1 efter at have været bagud. Isle of Wight havde straffespark, som Loke Svane reddede. Straffesparkskytten hos Isle of Wight fik ellers ripost, men hovedstødet blev også reddet.

- Vi kom her til Island Games for at vinde turneringen, og selv om vi er glade for vores femteplads, er vi stadig ærgerlige over, at vi ikke nåede semifinalerne. For vi kunne jo have vundet over Menorca, men sådan skulle det desværre ikke gå, siger landsholdstræner Tekle Ghebrelul til Sermitsiaq.AG.

Niendeplads til kvinderne
Det blev en let sag for det grønlandske kvindelandshold i kampen om niendepladsen. Holdet slog Ynys Môn uden besvær med 4-0.

- Vi spillede vores bedste kamp i turneringen. Vi havde bolden cirka 80 procent af tiden. Vi havde en masse chancer, som vi brændte. Vi er overbevidst om, at vi er langt bedre end niendepladsen, siger kvindelandsholdets træner Bent Petersen.

- For vi spillede en meget tæt kamp mod Jersey, der spiller finale. Vi har været meget uheldige, men vi har lært en masse ting. Der er mange på vores hold, der deltager for første gang ved Island Games, så vi går en stor fremtid i møde, fortæller Bent Petersen til Sermitsiaq.AG.

Læs her alle artikler om Island Games 2015

Se billeder fra herrernes kamp under denne tekst

Powered by Labrador CMS