Påske-GM
Billeder: Favoritter vandt GM i langrend
Martin Møller og Niviaq Chemnitz Berthelsen blev som ventet de store vindere ved GM i langrend. Se billeder og resultater
50 kilometer for mænd og 30 kilometer for kvinder blev afslutningen på GM i langrend i Sisimiut påskelørdag. Her var Martin Møller fra NSP Nuuk og Niviaq Chemnitz Berthelsen fra NUP Nuuk urørlige. Johanne Møller fra NSP gjorde comeback på langrendsløjpen og vandt flere GM-medaljer.
Påskelørdag blev helt speciel for ski-familien Chemnitz Berthelsen fra Nuuk. Der vandt Niviaq Chemnitz Berthelsen guld i 30 kilometer ved GM i langrend. Hendes søskende Nuunu, Qooqu og Inuunu Chemnitz Berthelsen vandt også guld ved GM i alpin i Nuuk.
Læs mere i: NS-84 vandt flest alpin-medaljer
Comeback og stafet
Johanne Møller fra NSP var med igen i år efter flere års GM-pause. Hun var med til at genvinde NSPs titel som vinder af stafet for dameseniorer sammen med Uiloq Slettemark og Natuk Olsen. ASP fra Aasiaat vandt sølv med Andrie Sørensen, Nunni Petersen og Pipaluk Kristensen på holdet, mens bronzemedaljerne gik til NSPs anden hold med Ida Hesseldahl, Naja O. Lennert og Jeanette L. Petersen på holdet.
Herrernes guld i staffet blev også vundet af NSP med Klaus Egede, Øystein Slettemark og Martin Møller på holdet. Det er andet år i træk, at NSP vinder dobbelt guld i stafet. Sølvmedaljerne blev vundet af ASP med Karl-Peter Kristensen, Peter Olsen og Hans Rafaelsen på holdet, mens bronzemedaljerne blev vundet af NSP hold 2 med Jakob Mølgaard, Jonas Jensen og Erik Amondsen på holdt.
Se flere resultater via links til højre herfor
Se Marius Petersens billeder herunder