lodtrækning
Barca og City og tørner sammen i Champions League
Mandagens lodtrækning til 1/8-finalerne i Champions League bød på et par store brag
Manchester City og FC Barcelona tørner sammen i 1/8-finalen i fodboldens Champions League.
Dermed risikerer de engelske mestre igen i denne sæson at ryge tidligt ud af den fineste europæiske turnering.
Englænderne blev nummer to i deres indledende gruppe efter Bayern München og har derfor hjemmebane i første kamp mod Barcelona til februar.
I en anden kamp mellem hold, som på papiret synes jævnbyrdige, trak Paris Saint-Germain de engelske stjernehold fra Chelsea.
Her har Zlatan Ibrahimovic og hans holdkammerater hjemmebane i Paris i første kamp.
De regerende Champions League-vindere fra Real Madrid bliver en stor mundfuld for Schalke 04. De to hold mødtes også sidste år, hvor spanierne samlet gik videre med en målscore på 9-2. Spanierne vandt 6-1 i Gelsenkirchen i den første kamp.
De øvrige fem 1/8-finaler blev parret således:
- Juventus - Borussia Dortmund
- Shakhtar Donetsk - Bayern München
- Arsenal - Monaco
- Bayer Leverkusen - Atlético Madrid
- FC Basel - FC Porto.
Første opgør i hver af de otte dueller spilles 17., 18., 24. og 25. februar, mens de otte returkampe spilles 10., 11., 17. og 18. marts
Kvartfinalerne spilles i april, semifinalerne i maj og finalen 6. juni i Berlin.