Påske-GM
Badminton-GM ramt af forsinkelser
Gruppespillet hos U-15 er snart spillet færdig badminton GM i Nuuk. Se resultater
Flytrafikken til Sydgrønland har været ramt af forsinkelser. Det gik blandt andet ud over starten af grønlandsmesterskaberne i badminton, der startede i Nuuk søndag aften.
Turneringen startede først for alvor mandag aften, da spillere fra Sydgrønland ankom mandag aften. Der blev spillet 125 kampe i løbet af mandag. Puljevindere og to’re hos U-15 er nu næsten klar til ottendedels finaler.
- De sidste ankom med 21-tiden mandag aften og tog direkte til hallen og nåede at spille kampe. Vi er nu bagud med 30 kampe i forhold til programmet. Men vi regner med at kunne indhente tidsplanen i løbet af tirsdag, fortæller formanden for Grønlands badminton forbund GBF Michael Kleist til Sermitsiaq.AG.
Arrangørerne måtte rykke rundet i rækkefølgen af kampe, hvor kampe der skulle have været spillet mandag blev rykket frem til søndag, meddeler GBF på sin hjemmeside. De fleste færdigspillede kampe er i ungdomsrækkerne. Der er også spillet få kampe i seniorernes single.
Grønlandsmesterskaberne slutter lørdag med semifinaler og finaler.
Se resultater via link til højre