AWG-langrendsløber: Jeg vil vinde guld igen
For tredje gang deltager Bjarne Hansen ved AWG i langrend. For to år siden vandt han guldmedalje i sprint
Det blev til én medalje til Grønland fra langrendsløberne ved den seneste Arctic Winter Games.
Op til dette års vinterlege har Bjarne Hansen, der fylder 18 år under Arctic Winter Games, trænet hårdt gennem de seneste to år.
- De andre var meget gode for to år siden. Men jeg har trænet hårdt i de seneste år, og jeg håber på, at jeg igen kan vinde i sprint, som jeg gjorde i Nuuk, siger han til Sermitsiaq.AG.
Deltagerne skal give den gas
Landstræner Øystein Slettemark siger, at Arctic Winter Games er en god målestok for, hvor gode de grønlandske langrendsløbere er.
- Der er kun indbyrdes konkurrencer i Grønland, derfor er det altid svært at vurdere, hvor vi ligger niveaumæssigt. Jeg håber på, at vi får god modstand i vinterlegene, så de grønlandske deltagere kan yde deres bedste, fremhæver han.
Han siger, at der er muligheder for at hente medaljer.
- I stafetten og i sprint har vi muligheder for at få medaljer. Men det, jeg forventer er, at alle skal kæmpe og vise deres potentiale. De har trænet specifikt det seneste tid, så de kan være i form, siger han.
Udvikling og erfaring
Men landstræneren håber ikke på, at de grønlandske langrendsløbere får foræret medaljer ved mesterskaberne.
- Det vil udvikle os endnu mere og vi får også mere erfaring, hvis vi møder virkelig gode modstandere. Det vil selvfølgelig være meget godt hvis vi får medaljer, for her vil glæden sprede sig. Så det bliver spændende, hvordan konkurrencerne vil være, lyder det fra Øystein Slettemark.
De andre grønlandske langrendsløbere ved Arctic Winter Games er Nukarleq Jeremiassen, Anne Mette Noahsen samt Naala Rasmussen.