Arctic Winter Games 2014
AWG-guldvinder klar igen
Der er udtaget Arctic Winter Games-hold i langrend
Tidligere guldvinder ved Arctic Winter Games Aka Olsen fra SSP Sisimiut skal igen forsvare de grønlandske farver ved Arctic Winter Games i Alaska. Han er blandt de 13 langrendsløbere, der er udtaget efter en træningssamling i Sisimiut.
Landstræner i langrend Erik Amondsen havde samlet de bedste grønlandske langrendsløbere i ungdomsrækkerne til træningssamling i Sisimiut i den sidste uge i november. Langrendsløberne er blevet testet på deres hurtighed. Men der er også flere facetter i den skisport, som trænerne også er opmærksomme på.
Flere medaljer
- Vi har været meget opmærksomme på deltagernes interesse for langrend og vores interesse for at fastholde de unge i vores sportsgren. Vi har selvfølgelig også kigget på deres resultater, som også har skabt gode forventninger, siger Erik Amondsen.
Grønland vandt tre medaljer i langrend ved sidste Arctic Winter Games i Whitehorse i Yukon i 2012. Alle tre medaljer blev vundet af Aka Olsen fra Sisimiut, der vandt én guld og to bronzemedaljer. Aka Olsen er igen blandt de udtagne til Arctic Winter Games.
Arctic Winter Games i Fairbanks i Alaska bliver afviklet fra den 15. til den 22. marts 2014.
Her er de udtagne skiløbere:
Nukappiannguaq Olsen, SSP/Nordreisa VGS. Skigymnasie
Rene Lundblad, SSP
Nunni Petersen, ASP
Ninni Jeremiassen, ASP
Larseeraq Eugenius, NSP
Aka Olsen, SSP
Hannah Olsen, ISP
Hjørdis Stæhr, ASP
Paarnannguaq Kaspersen, ASP
Bjarne Hansen, NSP
Suzi Petersen, ASP
Arnatsiaq Olsen, ISP
Nukarleq Jeremiassen, ASP
Erik Amondsen og Aqqaluartaa Olsen er med som trænere, mens Andrie Sørensen fra Aasiaat er holdleder.