Arctic Winter Games
AWG-billeder: Guld og sølv til Grønland i fodbold
Grønlands to yngre juniorhold i fodbold vandt begge sølv efter at have tabt deres finaler til Alberta North
De grønlandske ældrejunior drenge vandt som ventet fodboldturneringen ved Arctic Winter Games i Fairbanks. Yngrejuniordrenge og yngrejuniorpiger tabte i finalen og måtte nøjes med sølv.
Læs: AWG: Alle tre grønlandske fodbold klar til finaler
Pigernes finale var jævnbyrdig 1. halvleg, selvom de kom bagud 2-0 på to hurtige mål sidst i halvlegen. I 2. halvleg scorede Alberta tre hurtige mål og selvom Regina Mathiassen reducerede til 1-5, kunne pigerne ikke stille mere op mod det sammenspillede Alberta hold, der vandt 7-1.
Grønland kom foran
Men det grønlandske hold viste stor fightervilje, og Oline Kristiansen blev nummer 2 på topscorerlisten med 10 mål.
Yngre drenge juniorer spillede også mod Alberta North, som de havde tabt til i den første kamp. Målmand Kristian Jørgensen var igen mellem stængerne, selvom han havde en håndskade. Holdene var meget jævnbyrdige, og Grønland kom foran ved Runo Noahsen men Alberta udlignede i minuttet efter og kom foran med 2-1 som også var 1. halvlegs resultat.
I begyndelsen af 2. halvleg brændte Grønland straffe og i stedet kom Alberta på 3-1 kort efter. Da var det, som om Grønland var knækket og kom bagud 6-1. Men drengene kom igen på god fight og fik reduceret til 3-6 på mål af Karsten Andersen og Erni Tellesen. Alberta scorede et mål mere og Aputsiaq Gabrielsen sluttede målfesten med reducering til 4-7, som blev kampens resultat.
Chokstart
For Grønland blev Aputsiaq Gabrielsen nr 2 på topscorerlisten med 12 mål.
Den sidste finale var ældrejunior drenge, der med en overbevisende sejr på 6-2 over Northwest Territories, vandt guld. Dette hold var en klasse over de andre i turneringen, og med deres flydende pasningsspil vakte de stor beundring hos tilskuere, dommere og de andre deltagere.
Men Nordvestterritoriet chokstartede med et mål allerede efter 3 minutter. Grønland havde det meste af spillet, men kunne ikke score før halvejs i 1. halvleg, da Ari Hermann med 2 hurtige mål satte Grønland i gang med føringen til 2-1.
Inden pausen scorede Malik Knudsen og Niklas Thorleifsen til halvlegsstillingen 4-1. Efter pausen fortsatte Grønland det gode spil og var i næsten konstant boldbesiddelse. Sjurdur Olsen scorede to gange inden Nordvestterritoriet fik et trøstmål til slutresultatet 6-2 og guldmedaljerne var hjemme. En kollektiv holdindsats, hvor alle fik spilletid.
Topscorer i turneringen blev Ari Hermann med 14 mål.
Læs artikler om Arctic Winter Games her