Arctic Winter Games
Asii: Vi ses i Nuuk
Som det sig hør og bør, holder borgmesteren i den næste værtsby en tale ved Arctic Winter Games. Her er borgmester for Kommuneqarfik Sermersooq Asii Chemnitz Narups tale
'Ærede gæster, mine damer og herrer, kære venner.
Goddag Fairbanks!
Det er dejligt at være her! Tusind tak for denne vidunderlige begivenhed og den varme og venskabelige velkomst, som vi alle har fået.
Og en oprigtig og hjertelig tak til værtssamfundet her i Fairbanks for jeres værtskab disse fantastiske dage.
Som kommende værtsby i 2016 er vi kommet for at lære af jer, så vi er åbne og åbner også vores hjerter, vi lytter til hvert et ord, I siger, og vi ser alt, hvad I gør.
Vi er også kommet for at støtte vores unge atleter og unge kulturelle kunstnere.
Det er vigtigt for mig personligt at opmuntre vores unge til at deltage i legene.
AWG er ikke kun en konkurrence, men også en mulighed for at rejse, få nye venner og samarbejde.
Som deltager i AWG skal man arbejde hårdt, lære ærligt spil og kompliceret holdsamarbejde.
Alle disse evner giver mening i mit hjemland, fordi vi er i gang med en nationsbygning.
AWG er en del af de unges uddannelse, som gør dem i stand til at klare de udfordringer, som de vil møde i livet.
Som I allerede ved, vil AWG 2016 foregå i Grønlands hovedstad, Nuuk.
Og vi glæder os.......vi er alle sammen meget spændte og begejstrede. Ikke kun, fordi det bliver den største begivenhed af denne slags i Grønlands historie.
Men også, fordi det er en stor ære og et privilegium at være værtsby for hundredvis af atleter fra hele den arktiske region.
AWG er en stærk erklæring om de arktiske landes styrke og livskraft og de mennesker, som bor her.
Legene bærer stolt vægten af vores historie, vores livsbetingelser, vores kulturer, vores værdier, men i det 21- århundrede.
Det er utroligt at se unge mennesker more sig, være så integrerede, dele deres kultur og forny vores venskab og slægtskab på tværs af det cirkumpolare område.
Det sætter jeg pris på. Jeg sætter pris på det, vi har tilfælles, og vores særlige bånd. Vi er forskellige, men vi er også stærkt forenede.
AWG kombinerer kultur og sport på en fantastisk måde, og vi er utrolig stolte over at kunne føre traditionen videre i Nuuk i 2016.
Som vi alle ved, forandrer klimaet sig, og den økonomiske krise rammer vores del af verden hårdt, men som værter for det næste AWG viser vi, at vi er her !
Og vi er alle sammen fulde af liv. AWG udstiller vores lande og vores levevis, vores stolte traditioner og stærke kulturer.
Her i Fairbanks, som vi vil gøre det i Nuuk, viser I vores arv og vores unikke levevis til verden.
Og det er bevægende at se 'den arktiske særegenhed' blive styrket og fornyet i hver generation af mennesker i Arktis.
Som borger i Nuuk og borgmester i Nuuk i Sermersooq glæder jeg mig til at byde jer alle sammen velkommen - om kun to år.
Vi vil gøre vores bedste for at byde jer velkommen med samme venskabelighed og gæstfrihed, som vi nyder i fulde drag her i Fairbanks hele denne uge.
Jeg håber inderligt, at I vil være med til at gøre AWG 2016 så mindeværdige, som legene og kulturdelingen har været her.
Jeg lover jer, at stedet er i gode hænder.
Lad os give et bifald til generalsekretær Maliina Abelsen, som er ansvarlig for legene i 2016.
Mange tak, alle sammen. Tusind tak, Fairbanks! Vi ses i Nuuk!
Tak.'
Læs artikler om Arctic Winter Games her