Årets idrætsfolk kåres i Nuuk
Årets idrætsdag i Nuuk markeres sædvanen tro Hellig Tre Kongers Dag.

6. januar fejres Årets Idrætsdag i Godthåb Hallen i Nuuk.
Idrætsfolk og andre borgere inviteres til at være med til at hædre de idrætsfolk, der har markeret sig i årets løb. Arrangementet gennemføres fra kl. 14.00 til 16.00.
Programmet for dagen ser således ud:
Uddeling af Sportsårbog og diplom til grønlandsmestre, verdensmestre og europamestre, nordiske mestre samt danmarksmestre.
Kåring af Årets idrætsmand/-kvinde.
Kåring af Årets leder.
Kåring af Årets træner.
Kåring af Årets talent.
Kåring af Årets hold, samt uddeling af opmuntringspris.
Bagefter er der juletræsdans for børn og uddeling af godteposer.
Sangkoret N.I.P.E og Nordisk Koncertkor synger julesange under arrangementet, og årets idrætsdag afsluttes med fyrværkeri, oplyser idrætskonsulent i Kommuneqarfik Sermersooq, Steffen Silassen.