Z-team leder efter egnede landingsbaner

Når det danske forsvar rykker ud til alverdens brændpunkter, sker det som regel med de store Hercules-fly, der kan medtage store mængder gods og mandskab. Hercules-flyet er Flyvevåbnets ”firehjulstrækker”, der kan lande og starte næsten overalt – også på strandbredder og i jungle- og ørkenområder.

Men hvis der ikke er en normal lufthavn i nærheden, er det Z-team fra Air Transport Wing i Aalborg, der er de første, der ankommer. Z-team er en gruppe af højtspecialiserede teknikere, som rekognoscerer og
finder egnede midlertidige landingsbaner.

Z-team i Grønland

Nu er Z-team også gået i gang med en større opgave i Nordøstgrønland, hvor der som bekendt er langt mellem lufthavnene. Helt nøjagtigt 1100 kilometer i luftlinie mellem Station Nord og Mestersvig. Den samlede kyststrækning i området er på 18.000 kilometer.

- Opgaven drejer sig først og fremmest om at identificere mulige landingspladser. Vi er på udkig efter lange og jævne områder, hvor der uden tilretning af overfladen kan etableres improviserede landingsbaner, fortæller seniorsergent Henrik Nicolajsen, der er chef for Z-team.

Landingsbanerne skal kunne bruges i forbindelse med evakuering af passagerer fra et forulykket skib og i forbindelse med forureningsbekæmpelse. De improviserede landingsbaner skal også kunne bruges som en såkaldt FOB – en Forward Operation Base, hvor fly og helikoptere kan tanke – og hvor der kan ydes førstehjælp til eventuelle tilskadekomne.

Skrivebordsarbejde

- Arbejdet begyndte ved skrivebordet, hvor vi studerede kort, beskrivelser fra GEUS og satellitfotos – og så var vi i Nordøstgrønland sidste sommer for at studere forholdene i praksis. Imidlertid drillede isen, så vi tager afsted igen i år i slutningen af august.

Nicolajsen har fået forstærket sit hold med oversergent Rasmus Mannerup Jørgensen, der har en fortid i Sirius, hvor han har været i to år. Mannerup kender derfor de praktiske udfordringer, som man kan støde på i Nordøstgrønland med både vejret, isbjørne og myg som modspillere. Desuden medbringer teamet en fotograf og en droneoperatør på turene til Nordøstgrønland.

Myg og isbjørne udfordrer

- Der er en del praktiske problemer, når vi opererer i området. Det er alt fra myg til isbjørne. Dronen brugte vi dels til at planlægge turene i land – og den viste sig også velegnet til at spotte isbjørne, siger Nicolajsen med et smil.

Når Z-team opererer i for eksempel Afrika har de instrumenter med til at måle jordens bæreevne, så man er sikker på, at de tunge Hercules-fly ikke synker ned i sand eller mudder. Denne del af arbejdet giver imidlertid ikke mening i Nordøstgrønland:

- Bæreevnen skifter næsten fra dag til dag. Den er afhængig af årstid, vejr og vind, så vi koncentrerer os først og fremmest om at finde flade og tilstrækkeligt lange arealer, hvor indflyvningen kan foregå
betryggende i forhold til fjelde og mulige lokale vindforhold.

Dropzoner

Henrik Nicolajsen ser meget optimistisk på opgaven.

- Der er mange udfordringer i Nordøstgrønland, men vi vil helt sikkert finde frem til en række egnede landingspladser. Desuden leder vi også efter velegnede dropzoner, hvor der den nedkastes nødhjælp og udstyr. Denne del af opgaven kan også blive til stor hjælp for Siriuspatruljens arbejde, selv om patruljen har en række depoter og hytter med relativ kort afstand imellem.

Arbejdet med at identificere mulige landingsfaciliteter i Nordøstgrønland er en følge af forsvarets Arktis-analyse fra 2016. Det var en af anbefalingerne i analysen. Med den øgede krydstogttrafik og
råstofefterforskning forudses det, at der vil blive behov for improviserede landingsbaner i Nordøstgrønland.

Det forventes, at rekognosceringsarbejdet vil strække sig over flere år.
Z-team løser opgaven i tæt samarbejde med Arktisk Kommando i Nuuk, Sirius, Luftgruppe Vest og sidste sommer med støtte fra Inspektionsskibet Hvidbjørnen, der fungerede som base for Z-team.