Ytringsfriheden overtrumfer alt

FN placerer ytringsfrihed som øverste ret

I FFNs rapport om menneskerettighederne står ytringsfrihed øverst. FNs bygning i New York. Foto: Sermitsiaq.
Offentliggjort

Rapporten fra FN's særlige menneskerettighedskomité har været længe undervejs. Men nu har 18 jura-eksperter offentliggjort den rapport, der allerede kaldes for en hyldest til ytringsfriheden, skriver Kristeligt Dagblad.

De 18 eksperter giver ytringsfriheden status som en "metarettighed," der overtrumfer alle andre menneskerettigheder i den 15 sider lange rapport.

- Rapporten er en meget stærk bekræftelse af, at ytringsfrihed har central vigtighed for alle menneskerettigheder, siger Michael O'Flaherty, der er viceformand for den særlige komité, der også mener, at ytringsfriheden overgår alt.

Med særlig relevans til den debat, der præger en række lande efter massakren i Norge, om hvorvidt en begrænsning af islamkritik kan være med til at bekæmpe ekstremisme og radikalisering, er rapporten meget entydig og kontant. De 18 jurister, hvoraf fire kommer fra muslimske lande, er alle enige om, at det skal være i orden at komme med udtalelser, der kritiserer en religion eller et særligt værdisæt.

Powered by Labrador CMS