Annonce
Yderligere én mand løsladt i Radiofjeld-sag
Tre mænd er stadig tilbageholdt i sagen om dødsfaldet på Radiofjeldet i Nuuk
Politiets efterforskningsarbejde i forbindelse med det formodede drab ud for blok 17 på Radiofjeldet i Nuuk den 20. juni skrider fortsat fremad.
Annonce
Seneste nyt i sagen er, at en mand i starten af 30’erne er blevet løsladt.
Læs også "Én mand løsladt i Radiofjeld-sag"
Det fortæller vicepolitiinspektør Janus Eigaard, politiet i Nuuk, til Sermitsiaq.AG.
- Det sker, fordi vi ikke længere mener, at vi har de nødvendige beviser til at kunne tilbageholde ham, forklarer Janus Eigaard.
I august blev den første af i alt fem tilbageholdte mænd dengang løsladt, efter at en 26-årig mand blev fundet død på Radiofjeldet.
Mændene er mellem 16 og 32 år.