se video
WWF søger grønlandsk deltager til ekspedition
WWF's stort opsatte miljøekspedition for studerende, Students og Ice, er på jagt efter en grønlænder
Hvert år sejler Verdensnaturfonden på en rejse gennem Arktis med 100 studerende, videnskabsfolk, kunstnere, forfattere, musikere og undervisere.
Undervisnings-ekspeditionen hedder Students on Ice, og WWF er i disse uger på udkig efter en grønlandsk studerende, som kunne være interesseret i at komme med om bord.
Lærte meget
Sidste år var Malu Ostermann fra Sisimiut afsted, og det blev en tur, som hun sent glemmer.
- Jeg lærte en masse om klimaforandringer, og om hvordan de skader Arktis og den arktiske befolkning. Samtidig havde vi et vildt godt fællesskab. Det var som om, vi havde kendt hinanden altid. Jeg tror, det var fordi vi havde de samme interesser, fortæller Malu Ostermann, som gerne ville tage en tur mere med skibet denne sommer, hvis hun kunne.
Slutter i Grønland
Ekspeditionen mødes først i Ottawa, Canada, for at forberede sig og lære hinanden at kende. Derfra går turen til Kuujjuaq i Quebec, hvor ekspeditionsskibet Ocean Endeavor stævner ud.
Læs: Maria er med WWF på studietur
Først skal en række canadiske bygder, fjorde og kyster ved Baffin Island besøges - blandt andet i Auyuittuq National Park.
Så krydser skibet Davis-strædet over til Grønland og lægger til i Ilulissat og Itilleq for senere at slutte ekspeditionen i Kangerlussuaq.
Læs: Unge bliver klogere på smeltende Arktis
Se herunder en mini-dokumentar om ekspeditionen, som Verdensnaturfondens har lavet