Lomvier

WWF: Selvstyret tager ikke lomvie-situationen alvorligt

Verdensnaturfonden WWF retter igen kritik mod Selvstyret om lomvier

Offentliggjort

Den 1. september gik lomvie-fangsten i gang både i Østgrønland og nord for Qeqqata Kommunia.

En måned inde i jagtsæsonen er Selvstyret stadig ikke kommet med den nye fuglebekendtgørelse, som forventes at vil begrænse fangstperioden betydeligt, og det møder kritik af Verdensnaturfonden WWF.

Læs: Naturinstituttet slår alarm om lomvierne

Bør tages alvorligt
Kaare Winther Hansen fra WWF kritiserer Selvstyret og siger, at situationen med lomvier ikke tages alvorligt.

- Hvis de gjorde det, havde de naturligvis sørget for at få de nye og stærkt nødvendige regler i stand, inden fangsten begyndte, siger han.

Læs: Måling: Befolkningen vil have totalfredet lomvien

Fem kolonier er uddødet
Siden starten af 1990'erne er den samlede lomviebestand faldet med 35-40 procent, når der ses bort fra Qaanaaq-bestanden, 13 ud af 19 kolonier er i markant tilbagegang, og fem kolonier er allerede uddøde.

Det har fået Naturinstituttet til at anbefale en totalfredning i 10 år.

Derfor håber Verdensnaturfonden på, at Selvstyret vil gøre sit arbejde færdigt om lomvier, inden fangsten åbnes for hele Grønland den 15. oktober.

Læs: WWF forundret over lomvie-beslutning

Powered by Labrador CMS