WWF: - Nedgang i hellefisk giver store økonomiske skader for Diskobugten
Det kan taget over 10 år med hårde restriktioner, hvis bestanden af hellefisk i Diskobugten skal genoprettes. Det vurderer Vedensnaturfonden, WWF
Det kommer på sin vis ikke som nogen overraskelse for Kaare Winther Hansen, projektkoordinator for Grønland i WWF, at fiskeriet efter hellefisk i Diskobugten er kommet under pres.
Pinngortitaleriffik har i årevis advaret om, at der blev fanget flere hellefisk end bestanden kan bære.
- Alarmerende tal
Og så er omfanget af tilbagegangen i årets fangster alligevel overraskende.
- Det er meget dramatiske tal vi ser her. Det er virkelig alarmerende siger Kaare Winther Hansen til Sermitsiaq.AG.
De tal han henviser til, er dem som Sermitsiaq kunne fortælle om i går. I maj og juni i år er fiskeriet i Diskobugten faldet fra 3.072 til 1.023 tons i sammenligning med sidste år. Det ligner altså på det nærmeste et sammenbrud af bestanden.
LÆS: Fangsten af hellefisk styrtdykker i Diskobugten
- Denne nedgang udløser voldsomme økonomiske konsekvenser i Diskobugten. Der er tale om langsigtede skader, som nu skal reparere på, siger Kaare Winther Hansen.
10 år at rette op
I en årrække har man kunnet konstatere, at hellefiskene fanget i Diskobugten bliver stadig mindre. Bestanden er ikke som sådan truet, da små hellefisk løbende svømmer ind fra Davisstrædet. Men det tager en del år inden de vokser sig store nok til at det kan betale sig at fange dem.
- Naturinstituttet vurdere, at det tager 10 - 12 år at rette op på en bestand af hellefisk. Så hvis man igen vil have en god blanding af store og små fisk, så vil det kræve ti år, hvor man skærer helt ind til benet og begrænser kvoterne voldsomt.
Hazard
Kvoterne på hellefisk ligger igen år et godt stykke højere end den biologiske anbefaling. Biologerne anbefaler 6.400 tons for Diskobugten - kvoten ligger på 9.200. Oveni kommer så fangsten i de kvotefrie områder, som blev indført i 2013. Her blev der sidste år fanget over 4.600 tons.
- Man har spillet hazard - og man hat tabt, siger Kaare Winther Hansen.
Hårde tider forud
Verdensnaturfonden foreslår, at Naalakkersuisut hurtigst muligt for lavet en forvaltningsplan for hellefisken i Diskobugten. Her fastlægger man langsigtede mål for, hvordan bestanden skal udvikle sig. Herefter fastlægger man, hvordan man vil opnå de mål. Det kan for eksempel ske ved kvoter, begrænsning i antal licenser og regulering af fiskemetoder.
- Det bliver en hård tid, som man skal igennem. Men hvis vi fortsætter som nu, så ender det med. at det ikke længere er rentabelt, at fiske hellefisk i Diskobugten, vurderer Kaare Winther Hansen fra WWF.
I Sermtsiaq kan du læse en detaljeret gennemgang af nedgangen i fangsten af hellefisk: