skibstrafik

WWF inviterer til fire borgermøder

Verdensnaturfonden vil gerne debattere konsekvenserne af øget skibstrafik her i landet

Mette Frost
Mette Frost, Arktis-seniorrådgiver, vil være blandt oplægsholderne i borgermøderne
Offentliggjort

- Hvordan reagerer hvaler på støj fra skibe? Hvor langt spreder olien sig, hvis et krydstogtskib støder på grund?, det er nogle af de spørgsmål, som WWF gerne vil diskutere med borgerne.

Det oplyser organisationen i en pressemeddelelse.

Læs også: WWF: Begræns støj fra skibe af hensyn til hvalerne

Borgernes meninger
WWF vil gerne høre borgernes meninger om, hvad man kan gøre for at beskytte naturen og dyrelivet i takt med at skibstrafikken i Grønland intensiveres. Og de stiller spørgsmålstegn ved, om hvorfor den offentlige debat om disse ting nærmest er fraværende i Grønland.

Organisationen oplyser, at de har igennem det seneste år kigget nærmere på de konsekvenser og risici, der netop knytter sig til øget sejlads i Grønland.

Seks dyrearter
- Organisationen har set på, hvad den tættere skibstrafik i Grønland betyder for seks forskellige dyrearter, lyder det fra WWF.

Som case har WWF brugt det canadiske Baffinland-mineprojekt, hvis skibe lige nu sejler i pendulfart gennem grønlandske farvande og krydser vigtige levesteder og migrationsruter for narhval, hvidhval, grønlandshval og hvalros.

Derudover har WWF fået modelleret et realistisk scenarie for, hvad der vil ske, hvis et stort krydstogtskib går på grund ud for Disko-øen og lækker olie.

Læs også: Ny viden om bekæmpelse af store olieudslip

- Vi håber på, politikerne vil sætte mere fokus på disse problematikker, end vi har set hidtil. WWF har nogle bud på, hvad man kan gøre fra politisk side, men det er borgerne i lokalområderne, som det først og fremmest berører. Derfor er det vigtigt for os, at vi får fortalt borgerne om de konklusioner, som vores arbejde har ledt til, og samtidig hører deres tanker om emnet, siger Arktis-seniorrådgiver hos WWF Verdensnaturfonden, Mette Frost.

WWF inviterer til borgermøder i:

  • Ilulissat: Torsdag den 7. september kl. 19.00-21.30. Mødet holdes hos Perorsaanermik Ilinniarfik/Socialpædagogisk Seminarium, Marralinnguaq 40.
  • Qeqertarsuaq: Lørdag den 9. september kl. 13.00-16.00 i forsamlingshuset Qeqertarsuup Katersortarfia.
  • Aasiaat: Mandag den 11. september kl. 19.00-21.30 i forsamlingshuset Aasiaat Katersortarfiat.
  • Nuuk: Torsdag den 14. september i tidsrummet 19.30-21.30 i Katuaq.

Oplægsholderne vil være:

  • Henriette Schack, biolog og ekspert i bioakustik og dyrefysiologi
  • Mattias de Woul, Arktis-ekspert, WWF Sverige
  • Mette Frost, Arktis-seniorrådgiver, WWF Verdensnaturfonden

Arrangementet er gratis, og alle er velkomne. Mødet bliver tolket mellem grønlandsk og dansk.

Powered by Labrador CMS