WWF Grønland: Fire tons affald venter

Gummihandsker, slikemballage, stykker af trawl og haglpatroner flyder i land og skæmmer den ellers billedskønne grønlandske natur.

Er det en adfærdsændring, der er nødvendig, for at affaldet i naturen skal blive mindre? Eller er det en indsats for at begrænse tabet af fiskeudstyr, der skal sættes i gang? Eller er det noget helt tredje, der skal sættes fokus på, så problemet med ophobet affald i naturen skal komme til livs?

Det er WWF Grønland, der undersøger mængden af affald, hvilke kategorier affaldet er, og hvor affaldet kommer fra. Undersøgelsen skal munde ud i en rapport, der vil pege på konkrete løsninger om håndtering af affald, og eventuelt hvordan tabte garn og langliner indenfor fiskeriet kan undgås.

Fire tons affald

Qeqqata Kommunia har i september gjort en stor indsats for at rydde området mellem Sisimiut og Sarfannguaq for affald, hvor i alt – hold nu fast på affaldet – 4 tons skrald er samlet i to fulde containere. Derudover har en fisker fra Maniitsoq været ude og samle affald på fire lokaliteter ved Maniitsoq, og dette affald er sendt til Sisimiut, så det kan indgå i de videre undersøgelser.

Skraldet skal nu sorteres og analyseres, så WWF Grønland sammen med den hollandske Arctic Marine Litter Project og lokale repræsentanter kan finde frem til problemets rod og finde på løsninger sammen. For selvom størstedelen af affaldet kommer fra Grønland, så er der også affald, der kommer til landet gennem havstrømmen.

- Udfordringen er, at vi kan fortsætte med at samle affald på strande i al evighed, hvis ikke vi gør noget, for at finde frem til årsagerne til at affaldet ender i havet. Kender vi kilderne kan vi begynde i fællesskab at finde frem til løsninger, så vi undgår, at så meget plastik ender i havet, siger Mette Frost, seniorrådgiver for Grønland og Arktis i WWF Verdensnaturfonden.

Rapport med løsninger

WWF Verdensnaturfonden oplyser, at analysen ikke er den første af sin slags. Forskerne fra Arctic Marine Litter Project har allerede besøgt Svalbard og Jan Mayen og man har også gennemført en analyse ved Isafjordur i det nordøstlige Island. Ser man nærmere på affaldet, der flyder i land her, kan man se, at der er fiskerirelateret affald, men der er også emballage fra madvarer og shampooflasker imellem.

Ind imellem finder man affald, der har været på en lang rejse. På Svalbard fandt man et mærke fra et krabbetegn udsat ved Nova Scotia. Og ved Isafjorur flød en ølkasse fra Nuuk Imeq rundt.

Den viden, der bliver indsamlet, vil blive delt med Qeqqata Kommunia og Selvstyret. Mette Frost kan dog ikke oplyse, hvornår rapporten vil blive færdig.

- Vi er først lige begyndt. Men vi har naturligvis øje for, at Naalakkersuisut arbejder på en handleplan for plast såvel som en handleplan for efterladte fiskegarn. Derudover håber vi at kunne præsentere nogle af resultaterne fra Sisimiut, når de arktiske stater mødes i Reykjavik i marts 2020 for at dele den nyeste viden om plast i den arktiske natur, siger Mette Frost.

WWF Verdensnaturfonden vil sammen med en gruppe frivillige sortere og analysere affaldet i Sisimiut i den kommende uge. Den 14. november arrangeres der et offentligt møde, hvor forskerne fortæller om deres arbejde og deler de første resultater af anstrengelserne. Mødet holdes i auditoriet hos KTI Sisimiut.