WHO-chef: Corona kommer til at være her længe endnu

Corona kommer til at være her længe endnuDe fleste lande er stadig i de tidlige stadier af coronaudbrud, siger WHO-chef, der ser bedring i Vesteuropa.

W*HO-chefen Tedros Adhanom Ghebreyesus siger, at kampen mod coronavirussen vil fortsætte lang tid endnu.
Offentliggjort

Coronavirus kommer ikke til at gå væk foreløbig. Og det kan hurtigt blusse op igen.

Det siger chefen for Verdenssundhedsorganisationen WHO, Tedros Adhanom Ghebreyesus, onsdag på sin daglige pressebriefing.

- Tag ikke fejl: vi har lang vej endnu. Dette virus kommer til at følge os i lang tid, siger han.

- De fleste lande er stadig i de tidlige stadier af deres epidemier. Og nogle af dem, der var ramt tidligt i pandemien, begynder nu at se en genopblussen af tilfælde, siger han uden at sætte navn på landene.

Der er stadig masser af huller i verdens forsvar over for virusset, og der er ikke noget land i verden, der har et solidt værn mod smitten.

I Vesteuropa ser det ud til, at coronaudbruddet de fleste steder er stabilt eller nedadgående. Helt så godt ser det ikke ud andre steder i verden, siger Tedros.

- Selv om tallene er lave, ser vi en bekymrende, opadgående tendens i Afrika, Mellem- og Sydamerika samt Østeuropa, siger WHO-chefen.

Dødstallet på verdensplan har onsdag aften passeret 182.000, viser en opgørelse fra det amerikanske Johns Hopkins University.

Powered by Labrador CMS