Whiteboardet afgjorde partifarven

Det er mandag 5. marts. Malene Broberg er lige hjemme for at ordne noget. Hun tænder for radioen og hører, at formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen er på vej vil udskrive valg.

- Jeg tænkte, hvis han siger det – skal jeg eller skal jeg ikke, skal jeg eller skal jeg ikke. Og så da han havde sagt det: Jeg gør det, jeg stiller op!

Nytter ikke blot at snakke

Blot et halvt år tidligere havde tanken end ikke strejfet hverken Pele eller Malene Broberg. Men i løbet af det halve år gik snakken om de politiske forhold i landet livligt hen over middagsbordet, og stille og roligt modnedes tanken - i første omgang især hos Malene Broberg.

- Vi tænkte, hvad nytter det, at vi bliver ved med at snakke politik, hvis vi ikke prøver at gøre noget ved det.

Omkring ti dage efter Kim Kielsens pressekonference besluttede også Pele Broberg sig for at stille op.

Malene Broberg er regnskabschef i Pisiffik og har tidligere bestridt samme stilling hos Mittarfeqarfiit. Pele Broberg er mest kendt som den ene af de to initiativtagere til Aluu Airlines, der bød på servicekontrakterne for transporten. Han har desuden været næstformand for bestyrelsen i Halibut Greenland og arbejder i dag som embedsmand i erhvervsdepartementet, hvorfra han dog nu har ubetalt orlov.

Analysen på den store tavle

De er bevidste om, at de som erklæret liberale og erhvervsvenlige ikke passer ind i den gængse kliché om tilhængere af Partii Naleraq. Flere af deres bekendte har da også spurgt til netop dette. Men netop ved valget af parti gik de helt forretningsmæssigt til værks.

- Vi har den her store tavle, hvor vi har skrevet alle partinavne op. Så skrev vi ved hvert parti, hvem sidder der, hvor længe har de siddet der, hvad har de opnået, hvad har de arbejdet for. Hvilke værdier de har, og hvad vi kan spejle os i. Og efter den analyse blev det snævret ind til Partii Naleraq, forklarer Malene Broberg.

- Og vi har også sagt det helt åbent til Hans (Enoksen, red.). Vi er ikke folk, der går ind for partipolitik, men nu melder vi os ind i et parti for at opnå noget, tilføjer Pele Broberg.

På en lang række punkter, mener Malene og Pele Broberg, at den måde landet drives på, bør ændres.

Folkeafstemning som første skridt mod selvstændighed

Men helt afgørende for dem er, at selvstændighed ikke blot er noget man taler om, men noget, som man tager konkrete skridt for at opnå.

- Vi er nødt til – os der har en uddannelse og har lidt indblik – at hjælpe med at få bibragt den her vision til, hvad skal vi med landet. Og så tage ansvar for alt det der følger med – indtil vi står klar som en nation, og også bagefter, siger Pele Broberg.

De ser det selv lidt som et forændringsprojekt, ‘change managemenet’ eller en ‘turn around’ for landet.

Og for at nå den forandring, der skal føre til selvstændighed, vil Malene og Pele Broberg i høj grad vende den nuværende proces på hovedet. De mener, at man bør starte med en folkeafstemning om, hvorvidt befolkningen overhovedet ønsker selvstændighed. Afstemningen skal forberedes med et års omfattende oplysningskampagner.

- Først når vi for alvor ved, om befolkningen ønsker selvstændighed, kan vi gå videre med processen, siger Pele Broberg.

Vi kan

Herefter vil parret fortsat gå forretningsmæssigt til værks ved at undersøge, hvad der skal til for at selvstændigheden kan opnås samt hvornår den skal blive til virkelighed. Det afgørende for dem er, at befolkningen får en klar fornemmelse af, at der er blevet sat en kurs.

- De andre partier snakker om selvstændighed til vores børnebørn, når vi engang er klar. Og så gør de ikke noget ved det. Man kan jo ikke tale om selvstændighed, hvis man ikke gør noget ved det, siger Malene Broberg.

- Befolkningen skal få en tiltro til det. Det ligger rigtigt dybt hos mig, det der med at tro på hinanden, tro på, at vi kan, understreger hun.

- Hvis vi som land bliver ved med at tro, at vi ikke kan, så når vi heller aldrig at blive selvstændige.