Whistleblowere skal beskyttes

Naalakkersuisut skal udarbejde og fremsætte forslag til en whistleblowerordning, som skal beskytte whistleblowere.

Sådan lyder det i et lovforslag, som er blevet vedtaget i Inatsisartut, hvor det ligeledes fremgår, at arbejdet skal begynde umiddelbart efter.

Det er noget, som Transparency International Greenland (TIG) har arbejdet for i en del år, hvorfor formand Karen Heilmann Lennert glæder sig over vedtagelsen. Hun mener, at en decideret beskyttelse af whistleblowere er temmelig afgørende:

I særdeleshed i vores samfund, hvor vi er så få og kender hinanden. Det er svært at være anonym, når man skal informere om, hvad der er sket af uregelmæssigheder.

Offentlige og private arbejdsgivere

Karen Heilmann Lennert oplyser, at TIG kender til adskillige tilfælde, hvor folk er blevet fyret, fordi de fortæller om noget, der ikke skal foregå.

Hun mener, at vedtagelsen er fantastisk.

Transparency: En dårlig whistleblower-ordning er værre end ingen

Naalakkersuisut vil i det videre arbejde tage udgangspunkt i, at rapporteringsmuligheden skal omfatte både offentlige og private arbejdsgivere over en vis størrelse.

Naalakkersuisut er desuden enige med lovudvalget i, at det i forbindelse med en ny lov vil være gavnligt med en oplysningskampagne, der kan orientere befolkningen om ordningen - og ikke mindst vejlede personer i anvendelsen af ordningen.

Inspiration fra Island og Færøerne

Formanden for TIG understreger:

- Det er rigtig vigtigt, at vi ikke bare har nogle gode intentioner i en lov, men at en whistleblower kan vide sig sikker, at der er nogle uvildige, der kigger på, hvad man informerer. Og dernæst, hvad man konkret gør for at beskytte folk, så de ikke risikerer at miste deres stilling, fordi de beretter om uregelmæssigheder, som ikke skal foregå:

- Det vil vi selvfølgelig afvente, hvordan man rent lovgivningsmæssigt vil implementere det ude i virkeligheden.

Naalakkersuisut oplyser, at de vil lade sig inspirere af lovgivningen i Island og Færøerne, som udvalget har indhentet i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

For eksempel vedtog Færøerne en whistleblowerlov i 2019. Her er det en minister, som har ansvaret for den elektroniske rapporteringsportal, mens Landsrevisoren har ansvaret for behandlingen af de sager, der indrapporteres. Den ansatte whistleblower indberetter i eget navn, men Landsrevisoren har ansvaret for at sikre, at navnet er fortroligt og ikke videreformidles til myndigheder.