Thule Air Base

Web-TV: Følg Thule Air Base-debatten i Folketinget

Onsdag formiddag er der mulighed for at følge med i hasteforespørgselsdebatten om den mistede servicekontrakt på Thule Air Base

Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem Johan Lund Olsen (på billedet) og Siumuts folketingsmedlem Nick Nielsen er klar til hasteforespørgselsdebatten om den mistede servicekontrakt på Thule Air Base
Offentliggjort

Begge grønlandske folketingsmedlemmer i form af Siumuts Nick Nielsen og Inuit Ataqatigiits Johan Lund Olsen, to medlemmer af Inatsisartuts udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg i form af Sara Olsvig fra Inuit Ataqatigiit og Steen Lynge fra Atassut samt naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, erhverv, arbejdsmarked og handel Vittus Qujaukitsoq, Siumut, sidder onsdag klar i Folketinget til at overvære hasteforespørgselsdebatten om den mistede servicekontrakt på Thule Air Base (Pituffik).

De to folketingsmedlemmer deltager i selve debatten med udenrigsminister Martin Lidegaard, Radikale Venstre, i centrum, som skal svare på kritiske spørgsmål om den - set med grønlandske briller - uholdbare situation.

Det sker mellem klokken 09.00 og 11.00 - det vil sige fra klokken 13.00 til 15.00 dansk tid.

Læs: Grønlandsk optimisme inden Thule Air Base-debat

I forlængelse af den to timer lange debat i Folketingssalen skal der forfattes en vedtagelsestekst, som Folketinget skal stemme om. Her vil - ifølge Inuit Ataqatigiits Johan Lund Olsen - et flertal i Folketinget opfordre regeringen til at ’fremtidssikre det grønlandske folks udbytte af militærbasen, som amerikanerne ellers ikke betaler for at bruge’.

OPDATERET - DEBATTEN KAN NU GENSES:

Følg debatten i Folketingssalen live via web-TV på Folketingets hjemmeside

Læs flere artikler om Thule Air Base her

Powered by Labrador CMS