Washington Post: Er en uranmine svaret?

Bladets reporter har været på reportagerejse til Narsaq, hvor spørgsmålet om en uranmine bliver belyst af adskillige lokale beboere. Og der er delte meninger, fremgår det af artiklen, som du kan læse i sin helhed her.

Skolelederen Ivalo Motzfeldt siger til avisen:

- Vi behøver pengene, men vi skal ikke ødelægge landet for penge.

Driftschefen fra GME, Ib Laursen, der skal stå for minedriften, har en helt modsat holdning:

- Dette er en gylden mulighed for at gøre det korrekt. Grønland behøver en god oplevelse, som gør det muligt at udvikle landet.

"Sjælen er på spil"

Tattookunstneren Paninnguag Lind Jensen er bange for at den grønlandske sjæl bliver ødelagt.

- Hvis du googler ”open-pit mine”, vil du kun møde ødelæggelse. Det vil være som at dræbe sjælen af Sydgrønland, siger hun til avisen.

Rejefanger Jørgen Olesen mener ikke, at minedrift er bæredygtigt på den lange bane.

- De unge, der bliver ansat, vil efter endt minedrift blive smidt tilbage i arbejdsløshed, siger han.

Fåreholder Klaus Frederiksen, der har 600 får, er bekymret for om radioaktiv støv vil forgifte naturen. Den bekymring deler sæljægeren Sebu Kaspersen ikke, der siger:

- I dag er teknologien meget bedre. Det er ok for mig med en uranmine.

Vittus: - Alting har en pris

Avisen har også talt med Vittus Qujaukitsoq, Naalakkersuisoq for erhverv, arbejdsmarked, handel, energi og udenrigsanliggende.

- Alting har en pris. Det inkluderer vores frihed. Det er et spørgsmål om befolkningens vilje til frihed, siger Vittus Qujaukitsoq.

Washington Post oplyser, at deres reporter, journalist Michael Oneal, var i Grønland sammen med et større hold af internationale journalister, der havde fokus på de forandringer, som den arktiske region i disse år gennemgår. Inviteret som led i det uafhængige ”Arctic Times Project”.