Wangenheim langt fra tilfreds: 167 kroner billigere pr. kvadratmeter

Sundhedsvæsenets personaleboliger bliver lidt billigere, viser svar fra Naalakkersuisut til Demokraternes Anna Wangenheim, der dog ikke er tilfreds.

Qatserisut skulle være med til at tiltrække og bibeholde sundhedspersonale. Det har vist at have den modsatte effekt.

- Jeg har igen hørt om en medarbejder, der har været et sandt trækplaster i organisationen og været med til at udvikle og fastholde rigtig mange medarbejdere, opsige sin stilling på grund af den høje husleje, som alligevel aldrig bliver éns egen bolig. Vedkommende kunne i stedet få en langt billigere andelsbolig og har fået job i Danmark.

Det fortæller Anna Wangenheim (D) til AG.

ABONNENTER

Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser. 

Historier som denne kræver abonnement.

God læselyst, og god fornøjelse.

- Jeg har igen hørt om en medarbejder, der har været et sandt trækplaster i organisationen og været med til at udvikle og fastholde rigtig mange medarbejdere, opsige sin stilling på grund af den høje husleje, som alligevel aldrig bliver éns egen bolig. Vedkommende kunne i stedet få en langt billigere andelsbolig og har fået job i Danmark.

Det fortæller Anna Wangenheim (D) til AG.

Hun har stillet spørgsmål – og nu fået svar på – til Naalakkersuisut, om netop sundhedsvæsenets meget omdiskuterede nye personaleboliger på Qatserisut i Nuuk.

I svaret fra naalakkersuisoq for sundhed, Agathe Fontain, kan det læses at Naalakkersuisut vil låne boligselskabet Illuut tre millioner kroner årligt i 18 år, altså i alt 54 millioner kroner, for på den måde at sænke huslejepriserne på det nye byggeri.

I svaret medfølger også en tabel over prisnedsættelserne. Her fremgår det, at kvadratmeterprisen med lånet vil blive 167 kroner billigere. For huslejerne i de forskellige størrelser, vil en 2-rums lejlighed blive næsten 1200 kroner billigere og går fra 11.171 kroner til 10.006 kroner, mens en 3-rums går fra 14.804 til 13.261 kroner og en 4-rums kommer til at koste 15.673 kroner, og ikke længere 17.496 kroner.

Men det er ikke godt nok, siger Anna Wangenheim.

- Svarene viser hvor håbløs en situation, vi er havnet i. For prisnedsættelsen er på ingen måde tilfredsstillende. Det er ærgerligt, at Naalakkersuisut fra start af ikke har været åben og varslet om huslejepriserne, da man indgik aftale om køb af lejeretten over de 90 boliger i Qatserisut, siger hun.

Flere spørgsmål

Anna Wangenheim kalder sagen for tragisk, eftersom at nybyggeriet betyder personaleflugt i sundhedsvæsenet og dermed får konsekvenser for grønlændernes adgang til behandling i eget sundhedssystem.

- Borgerne er i forvejen dybt frustrerede over det omfattende personaleskift, ventetiden på behandling, og situationen kan medføre at mange borgere flytter til udlandet af hensyn til deres sikkerhed, lyder det.

Hun mener, at det er tvingende nødvendigt, at Naalakkersuisut tager sagen alvorligt og er transparente i den førte politik og ikke mindst inddrager Inatsisartut i den politiske drøftelse.

- For vi har alle et ansvar og medansvar, men Naalakkersuisut har flertallet, embedsværket og magten og bør være initiativtagere til at anmode om dispensering og iværksætte andre løsninger i denne, akutte og alarmerende sag, siger Anna Wangenheim.

Sagen er langt fra slut endnu i hendes optik.

- Sagen og svarene giver anledning til yderligere spørgsmål. Hvem vil erkende, at der er sket en fejl, og vil fejlene give anledning til dispensation for de nuværende lejere, og for de medarbejdere, der er blevet tilbudt personaleboligerne, men som har afvist at bo der på grund af de aktuelle priser, spørger hun.

Abonnementer

Er du allerede abonnent? Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS