Wangenheim: Grønland er ikke klar til flygtninge

Det er vigtigt at sikre en smidig lovgivning, så der kan komme arbejdskraft til landet, men Grønland har ikke kapacitet til at modtage flygtninge, mener Demokraatits folketingskandidat, Anna Wangenheim,

- Rent boligmæssigt ville vi også have en udfordring – i hvert fald i de store byer, hvor vores egne borgere er ramt af meget lange ventelister, mener Anna Wangenheim i spørgsmålet om, hvorvidt Grønland bør modtage flygtninge.

Der er krig i Europa, og sult og nød plager visse dele af Afrika. Kort sagt er millioner af mennesker verden over af forskellige årsager på flugt, men der er ikke kapacitet til at hjælpe dem her i landet.

Det mener Demokraatits Anna Wangenheim, der melder ud, at hun vil arbejde for at sikre en smidig lovgivning, der skal bidrage til at sikre arbejdskraft til Grønland fra udlandet, men at der ikke kan blive tale om flygtninge.

Hun peger på, at det vil være svært at hjælpe flygtninge, som kan være traumatiserede eller have brug for lægehjælp samt overhovedet at skaffe en bolig til dem:

- Her i Grønland har vi så stor mangel på både læger og psykologer, at vi ikke engang er i stand til at tilbyde vores egne traumatiserede borgere den nødvendige hjælp. På den baggrund er det urealistisk at tro, at vi ville kunne tilbyde den ydelse til flygtninge.

Svært med bolig og sundhed

- Rent boligmæssigt ville vi også have en udfordring – i hvert fald i de store byer, hvor vores egne borgere er ramt af meget lange ventelister, lyder det fra Anna Wangenheim i en pressemeddelelse.

Udlændingeområdet varetages af den danske stat, og derfor har de kommende grønlandske folketingsmedlemmer mulighed for at påvirke området via arbejdet i Folketinget. Under en debat i Inatsisartut i sidste uge, var spørgsmålet om modtagelse af flygtninge også oppe at vende.

Her opfordrede Siumuts Doris J. Jensen til, at man i Grønland tager debatten om flygtninge op politisk med henvisning til krigen i Ukraine. Politikeren gjorde opmærksom på, at selvom de fleste ukrainere er flygtet til nabolande, så kan der på sigt komme pres på andre lande - herunder Grønland:

D: Arbejdskraft skal have lettere adgang

- Uanset hvor lukkede vi er og ikke modtager flygtninge, så kan man godt forestille sig, at når der kommer mange flere flygtninge, så vil det også kunne påvirke vores land, lød det fra Doris J. Jensen.

Grønlands første og hidtil eneste flygtning, ukraineren Ivan Dumanov, kom til landet i 2019. Han var bankuddannet og fik hurtigt job i Kommuneqarfik Sermersooq, hvor han blev betegnet som en vellidt medarbejder. I foråret rejste han retur til Ukraine for at deltage i krigen mod Rusland, hvor han onsdag den 4. maj blev dræbt.

I sin pressemeddelelse skriver Anna Wangenheim videre, at det modsat modtagelse af flygtninge skal være lettere at komme til Grønland for at arbejde:

- Herhjemme mangler vi læger, psykologer, psykiatere, sygeplejersker og en del andre specialiserede faggrupper. Her ville det være godt, hvis vi kunne gøre det lettere at tiltrække disse personalegrupper til vores land uden alt for meget dansk og bureaukratisk bøvl. Det er en vigtig opgave for de kommende grønlandske mandater i Folketinget.

Fast-track introduceret sidste år

Sidste efterår introducerede Naalakkersuisut og den danske regering en såkaldt fast-track ordning, som skulle gøre det lettere at hente og få godkendt udenlandsk arbejdskraft. Ordningen har dog ad flere omgange været udsat for kritik fra erhvervslivet, der fortsat har været utilfreds med ventetiden på godkendelse af arbejdskraft.

I august oplyste Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) i et svar til nuværende medlem af Folketinget Aaja Chemnitz, at SIRI i 2022 haft en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 20 dage, og 86 procent af sagerne er afgjort inden for deres udmeldte sagsbehandlingstid på 1 måned.

Noget tyder dog på, at lovgivningen generelt på udlændingeområdet trænger til en opdatering. Det mener i hvert fald politimester Bjørn Tegner Bay, der i juni kom med en kritik af blandt andet udlændingeloven, fordi lovgivningen er tilbage fra 2001.

- Vi har et klart efterslæb på den del af vores lovgivning, som Christiansborg har ansvaret for, fastslog politimester Bjørn Tegner Bay til Altinget.dk.

Powered by Labrador CMS