Vulkanudbrud tiltrækker mange islændinge
Geldingadalsgos-vulkanen i Island er stadig et lille udbrud. Og da området ikke er lukket, har hundreder islændinge været der for at opleve vulkanen.
Der er nogle tegn på, at lavastrømmen af Geldingadalsgos-vulkanen er steget lidt over natten, men det er stadig et lille udbrud.
Annonce
Det skriver det islandske medie Ruv.is på sin hjemmeside søndag.
- Mange hundrede mennesker har hidtil besøgt vulkanen, da området ikke er lukket. Men myndighederne opfordrer til forsigtighed, skriver det islandske medie. Det vurderes, at der var op til tusind mennesker i området lørdag aften.
Islands præsident Guðni Th. Jóhannesson var også på stedet søndag for at se vulkanen.
Vulkanen gik i udbrud fredag, og udgør ikke umiddelbart en fare for de lokale indbyggere. Den ligger omkring 30 kilometer fra Islands hovedstad, Reykjavik