Voldtægt og voldtægtsforsøg i Nuuk
Lørdag morgen fik politiet i Nuuk to anmeldelser om tilsnigelse til samleje, hvoraf den ene var en fuldbyrdet voldtægt og den andet et voldtægtsforsøg.

Lørdag morgen klokken 7.00 fik politiet en anmeldelse fra en 21-årig kvinde, der var blevet voldtaget af en 32-årig mand, mens hun sov. Voldtægten skete til en efterfest i et af boligblokkene på Radiofjeldet.
Et vidne kunne udpege manden og han blev anholdt og sigtet for voldtægt.
Senere samme morgen klokken 10.14 fik politiet endnu en anmeldelse om tilsnigelse til samleje.
-En 19-årig kvinde var til en efterfest vågnet ved, at en 21-årig mand havde taget hendes bukser af og var ved at voldtage hende. Det lykkedes hende at stoppe manden da hun skreg, og manden blev anholdt og sigtet for voldtægtsforsøg, siger stationsleder i Nuuk, John Thorsen.
John Thorsen oplyser endvidere, at der i forbindelse med uge 18 er blevet lavet en statistik over husspektakler, berusere og anmeldelser om vold i Nuuk, og at der fra 1. januar i år til i dag, er blevet anmeldt:
288 husspektakler
134 berusere
80 anmeldelser om vold