Annonce
Ilulissat
Voldsoffer i koma
En 49-årig mand fra Ilulissat er evakueret til Dronning Ingrids Hospital efter at have været udsat for grov vold
En 49-årig mand fra Ilulissat ligger nu i koma på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk efter at have været udsat for grov vold. Manden er i respirator og gerningsmanden er tilbageholdt af politiet i Ilulissat.
Annonce
Regionsleder hos politiet i Qaasuitsoq Aqqaluk Petersen oplyser overfor Sermitsiaq.AG at voldsepisoden er sket under et drikkelag den 29. oktober. Gerningsmanden er anholdt og er tilbageholdt i tre uger efter at have været fremstillet i Kredsretten i Qaasuitsoq.
- Offeret ligger fortsat i respirator og det har endnu ikke været muligt at snakke med ham, siger Aqqaluk Petersen.
Sagen er stadig under efterforskning.