Vivian Motzfeldt (S): - Vi slipper for at blive behandlet som børn i udenrigsanliggender

Tirsdag i denne uge har Danmark, Grønland og Færøerne holdt udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitisk Kontaktudvalgsmøde på Færøerne. 

Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S) har i den forbindelse genfremsat Grønlands ønske om at få større råderum til at mødes med udenlandske kolleger og repræsentanter, og denne gang har det givet pote:

- Vi har fra Grønlands side længe ønsket at vort land selv og på vegne af egne interesser skal have mulighed for at mødes med andre lande på egne vegne, og ikke blive behandlet af Danmark som var vi børn, hver gang vi fra Grønland skal mødes med udenlandske kolleger og repræsentanter i bilaterale anliggender, siger Vivian Motzfeldt og fortsætter:

- Det forhold at vi får større råderum, er et skridt i den positive retning, og det er jeg godt tilfreds med.

Danmark kommer på banen i forhandlingssituationer

Kongeriget er berammet af love og regler, med grundloven og for Grønlands vedkommende med selvstyreloven. 

Vivian Motzfeldt henviser til, at der intet sted i lovgivningen er fastsat rammer for hvordan landene sammen og hver for sig skal kunne mødes med udenlandske kolleger og repræsentanter. Derfor har netop det forhold at Grønland har måttet acceptere følgeskab med Danmark i stort set hvert skridt der har med udenrigspolitiske relationer, føltes som en spændetrøje:

- Jeg er også godt tilfreds med, at tillidsforholdet mellem os nu også bliver styrket. Vi er jo voksne mennesker og ved hvilke muligheder og begrænsninger der er, og vi ved selvfølgeligt at lovgivningen skal følges, understreger Vivian Motzfeldt og fortsætter:

- Tiltaget betyder at vi nu frit kan mødes med hvem der end ønsker at mødes med os, og hvem end vi selv ønsker at mødes med i bilaterale anliggender. I tilfælde af, at møder skulle udløse forhandlinger, så involveres Danmark, og det er i henhold til den gældende lovgivning.

Udenrigsområdet skal opprioriteres

Grønland har for mindre end et årti siden været en for mange lande et ubekendt og ubetydeligt land. 

Men i takt med den globale klimakrise, som også har medført nedsmeltning af den arktiske is, som her i landet kaldtes "sikuiuitsoq" (der hvor isen aldrig smelter) har ført til nye arktiske søveje, er Grønland blevet mere synlig på verdenskortet.

Siden den 18. august 2019, hvor den amerikanske præsident, Donald Trump for første gang luftede tanken om at købe Grønland, er det blevet umuligt for Grønland at frasige sig opmærksomhed. 

- Det fordrer til at denne enorme opmærksomhed også kommer den grønlandske befolkning til gavn, og det arbejder vi målrettet på hvert eneste dag. Nu har vi også fået større råderum til at stå på egne ben i udenrigsanliggender.

- Det fordrer igen til at vi ruster os op, og det skal ifølge min mening også munde ud i, at vores udenrigsdepartement følger med i udviklingen. Derfor er det mit mål at komme med udkast til hvordan vi kan sikre tidssvarende kapacitet på udenrigsområdet under finanslovsforhandlingerne, siger Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S).