Vittus begraver fire gælds-myter

Under Vintersamlingen, der starter den 16. februar, er der rejst en forespørgselsdebat af Peter Olsen fra IA, der vil have debat om, hvordan vi kan nedbringe borgernes gæld til det offentlige.

Af et svarnotat, som Naalakkersuisoq for Finanser Vittus Qujaukitsoq har formuleret, bliver fire myter om betalingssystemet Ilanngaassivik italesat af Naalakkersuisut:

1. at betaling af regninger til tiden fratager folk frihed
2. at vi sparer penge ved ikke at automatisere betalingerne
3. at borgere uden betalingsevne, får ringere vilkår
4. at Ilanngaassivik er et incasso-system, som skal bruges til at inddrive gammel gæld

- Ingen af disse argumenter har hold i virkeligheden. Ilanngaassivik vil gavne borgerne som har betalingsevne, så de undgår at opbygge ny gæld. Og det vil derfor også gavne det offentlige med at nedbringe den samlede restancemængde, fastslår Vittus Qujaukitsoq, der oplyser, at antallet af medarbejdere, der arbejder med personrestancer, er 14 personer, hvilket svarer til en medarbejder pr. 3.500 indbyggere.

Gæld på 863 millioner kroner

I januar 2020 havde det offentlige 223.000 sager med en samlet restance på 863 millioner kroner. Et fald på 13 procent i restancer forhold til året før. Forklaringen på faldet skyldes, at en stadig større del af restancerne forældres efter fem år for den gruppe borgere, der ingen betalingsevne har.

Om man blot skulle afskrive det store gældsbeløb og starte på en frisk bliver afvist af Vittus Qujaukitsoq, der ser nogle uheldige følgevirkninger i det forslag.

- Ikke alene vil de borgere, der pligtskyldigt har betalt deres regninger til det offentlige, og de borgere, der har betalt deres gæld til det offentlige, finde det helt og aldeles urimeligt. Forslaget risikerer herudover at skabe en forventning om, at gælden eftergives også en anden gang. Nogle borgere kan derfor begynde at spekulere i at undlade at betale deres regninger til det offentlig og dermed opbygge gæld. Eller at prioritere nedbringelse af gæld til private frem for offentlig gæld i forventning om eftergivelse. Derudover er det meste af den offentlige gæld ikke til Selvstyret, men til kommunerne, som derved skal bære en betydelig del af tabet, forklarer Vittus Qujaukitsoq.

Flere initiativer

Han henviser til flere initiativer, som har til formål at gøre det nemmere for borgerne at undgå at opbygge en uoverkommelig gæld til det offentlige.

- Helt grundlæggende forebygges borgernes gældsopbygning bedst ved, at der føres en sammenhængende økonomisk politik med fokus på økonomisk vækst og jobskabelse inden for det private område. Den vedtagne nedsættelse af selskabsskatten skal ses også i dette perspektiv. Det samme gælder beskæftigelsesfradraget, fastslår Vittus Qujuakitsoq.

Han peger desuden på, at der arbejdes på en reform af den offentlige hjælp og løfter sløret for, hvad Naalakkersuisut har af planer.

Reform-detaljer afsløres

- Det overvejes at den offentlige hjælp bliver takstbaseret og kravet om tilbagebetaling bortfalder med mindre borgeren ejer bolig til udlejning eller modtager ydelsen uberettiget mod bedre vidende. Borgeren modtager en grundtakst, der skal dække de daglige fornødenheder til bolig, mad og tøj, oplyses det, samtidig med at det bliver understreget, at ”reformen lægger ikke op til tilbagebetaling, men ændrer syn på den enkelte borger ved, at borgeren selv skal varetage sin daglige økonomi”.

- For hver borger udarbejdes en handleplan. Det kan eksempelvis være rådgivning i at varetage sin egen daglige økonomi, herunder betaling af regninger, bliver det oplyst i svarnotatet til forespørgselsdebatten.