Vil stramme regler for udefrakommende arbejdskraft
Ægtefæller eller samlevere til udefra kommende arbejdskraft skal ikke længere vurderes ud fra, at de har en særlig tilknytning til Grønland ifølge lovforslag.
Naalakkersuisut har sendt et lovforslag i høring, som skal stramme regelsættet for udefrakommende arbejdskraft.
Af forslaget fremgår det, at Naalakkersuisut har fundet ud af, at et større antal stillinger omfattet af 'Landstingslov om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland' besættes med ikke-grønlandsk arbejdskraft og uden offentlig annoncering og uden kommunal tilladelse.
Det skyldes ifølge Naalakkersuisut, at stillingerne besættes af samlevere eller ægtefæller til udefrakommende arbejdskraft.
Som det er i dag anses samlevere eller ægtefæller nemlig som at have en særlig tilknytning til Grønland, og derfor behøver de ikke en særskilt tilladelse fra kommunalbestyrelsen.
Mister status som 'særlig tilknytning'
Den foreslåede stramning af loven vil fjerne denne status:
- Det foreslås, at ægtefæller eller samlevere til udefra kommende arbejdskraft, som er ansat i en offentlig eller privat virksomhed i henhold til reglerne Landstingslov om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland, jf. § 4, stk. 1, nr. 2, ikke længere skal anses som personer med en særlig tilknytning til Grønland, fremgår af bemærkningerne til forslaget.
Forslaget rummer dog også en opblødning af reglerne for personer, der er ansat i stillinger, der ikke reguleres af loven om arbejdskrafttilgangen i Grønland.
Forventer stigning i antal ansøgninger
Selvstyret giver følgende eksempel:
- Denne del af forslaget indebærer, at en ægtefælle eller samlever til f.eks. en læge ansat på Dronning Ingrids Hospital, vil kunne ansættes i stillinger omfattet af Landstingslov om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland uden offentlig annoncering og uden kommunal tilladelse.
Selvstyret vurderer, at forslaget kan medføre en 'vis stigning i antallet af ansøgninger om kommunal tilladelse til ansættelse af udefra kommende arbejdskraft,' men at det næppe vil give væsentlige meromkostninger, hverken hos kommuner eller erhvervsliv.