Vil genåbne ølsalg i bygder

Siumut-politiker vil genåbne ølsalget i Upernaviks bygder, selvom bygderne ikke selv har fremsat noget ønske om lettilgængelige øl

Fremover skal borgerne i Upernaviks bygder kunne købe deres øl i bygdebutikkerne, foreslår Siumuts Karl Kristian Kruse. Polfoto: Jens Grarup
Offentliggjort

Hvis det står til Karl Kristian Kruse, medlem af kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia for Siumut, skal borgerne i Upernaviks bygder igen kunne købe alkohol i deres bygdebutikker.

Som det er nu, kan bygdeboerne nemlig kun købe alkohol i Upernavik, og det er både dyrt og farligt, lyder det ifølge knr.gl fra Karl Kristian Kruse.

Han har fremsat forslaget på trods af, at der ikke har været noget krav fra borgerne i Upernaviks bygder om at ophæve forbuddet. Og på trods af, at forbuddet mod salg af alkohol i sin tid blev vedtaget af den daværende Upernavik Kommune efter ønske fra netop bygderne.

Forslaget har ifølge knr.gl da umiddelbart heller ikke nogen opbakning i kommunalbestyrelsen, der dog har vedtaget, at forslaget skal sendes i høring i de tørlagte bygder og så behandles på kommunalbestyrelsesmødet i november.

Powered by Labrador CMS