RETSSAG MOD DEN TIDLIGERE REGNSKABSCHEF

Vidner: Vi stolede på ham

Mandag blev tre vidner afhørt i sagen mod den tidligere regnskabschef i KNI A/S. Vidnerne forklarede, at de stolede på den tiltalte som regnskabschef, og derfor gjorde, hvad de blev bedt om. 

En stor bedragerisag skal igennem fem arbejdsdage behandles i Qeqqata Kredsret, hvor en tidligere KNI-chef skal sidde på anklagebænken. Forsvaret kræver frifindelse mens anklagerens påstand er fire års anstaltsanbringelse.

Mandag fortsatte retssagen mod den tidligere regnskabschef i KNI A/S.

 Klokken 9.00, mens der sner i Sisimiut, kom dommeren med tre domsmænd og sagde godmorgen, til alle i retssalen.

- Vi skal køre videre i dag, lød det fra dommeren.

Programmet for mandag bestod af fortsat afhøring af den tiltalte og tre vidner, som har haft en faglig relation til KNI og den tiltalte. 

Ændrede beløb i fakturaer

Anklageren fortsatte sin afhøring af den tiltalte ved at fokusere på emner som lønforhold, lønsystemet, dokumenter, mailkorrespondancer og godkendelser af fakturaer. 

Flere fakturaer i mails viser, at den tiltalte flere gang har tilføjet ekstra beløb eller afsnit i fakturaer, efter godkendelse. 

Anklageren spurgte hvorfor.

Den tiltalte forklarede, at ændringer i fakturaer blev foretaget for at inkludere skattefrie rejsegodtgørelser eller skattegodtgørelser. Tiltalte forklarede, at stress og manglende afklaring bidrog til fejl i hans handlinger.

Fiktiv mail

Yderligere dokumentation blev præsenteret under afhøringen, herunder fakturaer uden underskrifter samt fakturaer, der blev godkendt via e-mail. Det blev også nævnt under afhøringen, at den tiltalte ikke altid inkluderede, altså CC'ede økonomidirektøren i e-mails, hvor fakturaer blev videresendt.

Anklageren nævnte, at der ikke kunne findes en enkelt mail i økonomidirektørens mail, hvor man eller kunne finde mails i tiltaltes. Tiltalte blev derfor spurgt, om han har oprettet en fiktiv mail, hvilket han nægter.

Ansatte i KNI A/S havde tiltro til regnskabschefen

To vidner, der tidligere havde eller stadig har tilknytning til KNI, forklarede, at de stolede på den tiltalte og fulgte tiltaltes anvisninger. Et vidne forklarede, at den tiltalte ønskede at betale grønlandsk skat, hvilket resulterede i en højere løn, der blev indført i KNI's driftkonti.

Dagens retsmøde sluttede kl. 15:00, og programmet for i morgen inkluderer yderligere afhøringer af to vidner samt gennemgang af dokumentation og personlige forhold.

Den tiltalte står over for anklager om 29 forhold, herunder bedrageri og dokumentfalsk, men fastholder sin uskyld.

Powered by Labrador CMS