Vi skal tegne fremtiden med omhu

Naalakkersuisoq for Selvstændighed og Udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S) er ressortansvarlig for vort lands udenrigs- sikkerheds og forsvarspolitiske anliggender. 

Hun har den 21. februar offentliggjort en detaljeret udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitisk Strategi, som hun på vegne af Naalakkersuisut har forhandlet med partierne om.

En strategi, der af statsminister Mette Frederiksen er blevet rost med store ord.

Men hvilke overordnede overvejelser sidder landets formand for Naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA) inde med i forhold til Grønlands samspil med verdenssamfundet?

Grønland skal navigere sig nøje gennemtænkt i det globale samfund

- Vi må erkende, at vi i Arktis sidder i midten af de storpolitiske interessesfærer. Vi er en lille befolkning i en kæmpestor land. Men hvis vi på politisk plan formår at tegne vores plads rigtigt og med rettidig omhu, kan vi, selv som et lille folk være med til at gøre en forskel. Og vi kan være med til at udbrede at krig og konflikter ikke er nogen farbar løsning til en fredeligere verden. 

Men der er det forhold at Grønland er en del af Kongeriget Danmark. Og selvom Grønland har frihed til selv at udforme sin politik og lave internationale aftaler om hjemtagne områder, så har Danmark stadig det overordnede ansvar for hele rigets anliggender. Dertil er Múte Bourup Egede ikke i tvivl om, at den danske regering har forståelse for Grønlands ønsker og krav:

- Jeg er nemlig ikke et øjeblik i tvivl om, at der bliver lyttet til os og at vores "intet om Grønland, udenom Grønland" er blevet hørt. Vi har derfor en enestående mulighed for at kunne komme igennem med vores budskaber. Specielt om hvordan, vi som det Arktiske folk gerne vil beskytte Arktis midt i klimakrisen, samt holde Arktis som et militært lavspændingsområde, understreger Múte Bourup Egede og fortsætter:

- Men det forudsætter, at vi formår at navigere os igennem det globale samfund. Det forudsætter, at vi handler nøje gennemtænkt og professionelt. Selvom der kan være begrænsninger i forhold til, at vi endnu ikke har overtaget udenrigs- sikkerheds og forsvarspolitiske områder, så har vi formået at opbygge vores klare politikker på hvordan, vi færdes internationalt. Seneste eksempel er Vivian Motzfeldts aftale med partierne om landets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitisk Strategi.

Hvad hvis Trump vinder valget i USA?

Grønland og Arktis ligger imellem USA og Rusland. Hele verdenssamfundet har været vidner til hvordan, Trump i sin tid som præsident har behandlet de allieredes øverste forum NATO og endda truet med at skille USA fra NATO.

USA er også et af de lande, der helt åbenlyst bejler til Grønland. Hvad skal der så ske, hvis Trump vinder og eventuelt senere gennemtrumfer et brud med NATO. Hvad skal Grønland så gøre?

- Vi skal værne om vores værdier i den vestlige og demokratiske del af verdenen. Selvfølgelig er det amerikanerne selv, der beslutter sig for hvem de vil have som præsident. Og uanset om det bliver Trump eller en anden, så håber jeg ikke, at vi på nogen tidspunkt kommer til sådan en situation. Vi må og skal holde sammen som allierede og vi må sammen beskytte og opbygge vores demokratiske værdier, siger formanden for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede til netavisen Sermitsiaq.

Nordisk Råd

Godt nok ligger Grønland i Arktis og dermed imellem USA og Rusland. Men vi har også tætte allierede i de nordiske lande som vort land sammen med Danmark igennem årene har opbygget.

Danmark er indforstået med og bakker op om Grønlands ønske igennem mange år som et selvstændigt medlem af Nordisk Råd. Men der har ifølge formanden for Naalakkersuisut, hele tiden været kræfter i Nordisk Råd, som direkte afviser Grønlands selvstændige medlemskab, hvilket nu har fået Naalakkersuisut til at miste tålmodigheden:

- Der er kræfter i Nordisk Råd, som ikke anser os som ligeværdige samarbejdspartnere, de arbejder målrettet for at holde os udenfor. Vi står nu i en situation, hvor vi må overveje vores fremtid i et forum, hvor vi er uønskede og det har vi meldt klart til Nordisk Råd. Under sidste samling i Oslo har jeg fremhævet, at vores tålmodighed efter mange års kamp nu er ved at resultere i, at vi tager drastiske skridt i forhold til det samarbejde.

- Vi spilder tid og ressourcer til et sted hvor vi er uønskede, så hellere bruge tid og kræfter på samarbejdsrelationer, hvor vi er ønsket og anses som ligeværdige partnere, siger formanden for Naalakkersuisut.

Adspurgt om han kan konkretisere hvilke kræfter, der forhindrer Grønland at blive ligeværdig medlem, henviser han specielt til Sverige, men også til dels Norge. Begge lande har interne problemer med deres oprindelige folkeslag, samerne, så måske sætter de Grønland udenfor døren på grund af hjemlig "husfred" med samerne?

- Måske, jeg ved det ikke. Vi har aldrig fået en fyldestgørende forklaring på hvorfor, de ikke ønsker vores tilstedeværelse, men vores tålmodighed er ved at være opbrugt, slutter formanden for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede (IA).