Brain drain
Vi skal da tilbage til Grønland
Mange højere uddannelser kræver, at de unge udvandrer fra Grønland for en periode. Det store spørgsmål er så, om de kommer tilbage til landet. Umiddelbart viser statistikkerne, at der er flere, der forlader landet, end der vender tilbage. Men hvad siger de unge selv?
Antallet af grønlændere der forlader landet er højere end antallet af grønlændere, der vender tilbage. Helt præcist bor 22,8 procent grønlandskfødte uden for Grønland. Og ser man specifikt på aldersgruppen 30-40 år, så bor 31,6 procent uden for landet.
Læs: De kloge flygter fra Grønlands problemer
Det fremgår af Det Økonomiske Råds rapport fra 2013. Betyder det, at de grønlændere, der tager til Danmark for at læse, fortsætter deres erhvervskarriere i Danmark? Eller kommer de tilbage til Grønland? Spørger man de studerende selv, så er de ikke et øjeblik i tvivl. De vil tilbage til Grønland.
Aviaja Lyberth Hauptmann på 28 år er ph.d. studerende ved DTU. Hun er født i Sisimiut, men flyttede med sine forældre som 10-årig til Jægerspris i Danmark. Hun har et stort netværk i Danmark, hendes far bor stadig i Danmark, og hendes kæreste er dansker. Men hun har også en stærk relation til Grønland, hvor hendes mor bor i dag. Og hun er ikke i tvivl om, at hun vil tilbage til Grønland.
- Min kæreste og jeg har flere gange snakket om at flytte til Grønland og bo i en periode. Jeg har i flere år været i Nuuk et par måneder hvert år, og har et godt netværk der. Jeg kunne godt tænke mig at starte noget biotekrelateret arbejde op i Nuuk eller i relation til Grønlands Universitetet, fortæller Aviaja Lyberth Hauptmann.
Læs hele historien i den nye Sermitsiaq, som du kan købe her: