Du vender og drejer dig uroligt i sengen, indtil du til
sidst giver efter. Du rækker ud efter telefonen på natbordet, og idet du løfter
den, bliver hele dit soveværelse lyst op af skærmen.
Med sammenknebne øjne
læser du numrene på skærmen: 01.30. Suk. Nu er du en time tættere på at alarmen
ringer, og du skal op.
Lyder det bekendt?
Hvis du svarer ja, så er det måske ikke så underligt, for et
nyt dansk studie udgivet i tidsskriftet Science Advances peger på, at knap
halvdelen af danskere mellem 15 og 45 år regelmæssigt oplever søvnproblemer.
Ved hjælp af anonymiseret data fra landsdækkende
sundhedsregistre, som indeholder data fra 2,2 millioner danskere, har forskerne
bag det nye studie undersøgt søvnproblemer i Danmark blandt de 15-45-årige fra
2010 til 2021.
- Vi kan se en markant stigning i selvrapporterede
søvnproblemer blandt danskere i alderen 15 til 45, forklarer Adrian Zucco, der
er førsteforfatter på studiet og adjunkt ved Center for Kompleksitet og Sundhed
på Københavns Universitet.
Det er en stigning fra 34 til 49 procent på kun ti år, og
det svarer til, at knap hveranden dansker døjer med søvnproblemer.
Forsker undrer sig
Det er et tal, som undrer Ali Amidi, lektor i Psykologi og
leder af Enhed for Søvn- og Døgnrytmepsykologi ved Psykologisk Institut på
Aarhus Universitet, som har læst studiet for Videnskab.dk.
- Resultatet af undersøgelsen kommer i høj grad an på,
hvordan man definerer søvnproblemer, for det kan være mange ting.
Forskerne bag undersøgelsen har blandt andet hentet data fra
Den Nationale Sundhedsprofil, hvor deltagerne er blevet spurgt, om de inden for
de seneste 14 dage har været generet af søvnproblemer. Her har de kunnet svare
med følgende valgmuligheder:
- Ja, meget generet
- Ja, lidt generet
- Nej
Ali Amidi pointerer, at det er uklart, hvor forskerne bag
studiet har lagt grænsen. Skal man for eksempel have været lidt generet af sine
søvnproblemer de sidste 14 dage, før der er konkluderet, at man lider af
søvnproblemer?
- Jeg tror, de har sat barren ret lavt, siger han.
- Hvis du bare spørger: ‘Har du haft svært ved at sove de
sidste to uger?’ - så vil mange svare ja, og så får du høje tal.
Matcher andre søvn-studier
Christine Parsons, professor ved Institut for Klinisk
Medicin - Interacting Minds Centre på Aarhus Universitet, peger dog på, at de
høje tal for selvrapporterede søvnproblemer ikke er enestående for Danmark.
- Vi ser tilsvarende høje tal i andre selvrapporterede
undersøgelser. Et studie med over 10.000 deltagere fandt, at 56 procent i USA,
31 procent i Vesteuropa og 23 procent i Japan rapporterede søvnproblemer,
fortæller hun.
Derudover bør man skelne mellem ‘almindelige’ søvnproblemer,
og problemer, der er så generende, at der er tale om et reelt klinisk problem.
- Hvis du spørger mig, om jeg altid får den søvn, jeg gerne
vil have, så ville jeg sige nej. Men det betyder ikke, at jeg har en
søvnforstyrrelse, siger Christine Parsons.
Derfor er det også vigtigt, at vi ikke lader os gå på af
vores søvnproblemer.
- God søvn betyder ikke nødvendigvis 7,5 timer hver nat. Man
kan godt sove dårligt nogle nætter og stadig have et sundt søvnmønster.
Søvn hænger sammen med krop og sind
Studiet kan imidlertid ikke konkludere noget sikkert om
årsagerne til danskernes dårlige søvn. Førsteforfatteren Adrian Zucco peger på,
at tidligere forskning har vist, at brug af smartphones lige inden sengetid kan
påvirke søvnen negativt.
Han tror dog ikke, at søvnproblemer kan løses alene ved at
slukke for mobilen i god nok tid. Det handler ikke kun om den éne ting, men et
samspil mellem mange faktorer.
- Især blandt unge voksne ser vi en stor stigning i antallet
af personer med søvnproblemer, og det kan hænge sammen med øget samfundsmæssigt
pres. Det kan påvirke søvnen.
Ifølge Ali Amidi kan netop livsstil, stress og arbejdsliv
spille en rolle, fordi søvnen tit bliver påvirket, hvis man har det fysisk
eller psykisk dårligt.
Han forklarer, at søvn er en automatisk proces, men at den
kræver ro i både kroppen og hjernen.
- Har du tankemylder, stress, smerter eller sygdom, så
forstyrrer det søvnen. Hjernen skal være i balance for at sove godt.
Derfor mener Christine Parsons også, at det er problematisk,
hvis vi bliver overfokuserede på søvn, fordi det er en proces, vi ikke selv kan
kontrollere.
- Vi vil ikke have, at folk bliver overfokuserede på noget,
de ikke kan kontrollere. Søvn er ikke som motion, hvor man bare kan presse sig
selv lidt ekstra. Søvn handler også om at give slip.
Lyt til din krop
Førsteforfatteren Adrian Zucco understreger, at det er helt
normalt at sove dårligt nogle dage, og at det ikke er farligt i sig selv.
- Men søvn er en af kroppens vigtigste måder at restituere
på, både fysisk og mentalt. Dårlig søvn ses ofte ved psykiske lidelser og kan
også påvirke for eksempel arbejdsindsats og følelsesregulering. Derfor er det
vigtigt, vi tager det alvorligt, siger han.
Derfor mener han også, at studiet lægger op til, at vi bør
undersøge søvnproblemer nærmere. For eksempel om der er samfundsfaktorer, der
forværrer problemet.
Ali Amidi peger på, at der er brug for, at vi som samfund
har mere fokus på forebyggelse.
- Der er mange ting, man kunne oplyse befolkningen om. For
eksempel hvorfor man ikke skal gå i seng for tidligt, hvad lys betyder for
søvnen, og hvad der er sund søvnadfærd.
Men hvis vi hele tiden taler om søvnproblemer, risikerer vi,
at folk bliver stressede over deres søvn, og det kan i sig selv give problemer,
siger Christine Parsons.
- Problemet opstår, når man begynder at stresse over sin
søvn. Søvn kan ikke kontrolleres direkte, og forsøget på det kan faktisk
forværre søvnproblemer.
Sundhedsstyrelsen har lavet nogle retningslinjer for, hvor
meget man bør sove, men i stedet for at følge dem slavisk, mener Ali Amidi, at
man skal mærke efter, om man føler sig udhvilet.
- Føler du dig okay, når du vågner? Kan du fungere i
hverdagen? Så har du sovet længe nok.
