Vi er nødt til at give folk et håb

Tasiilaq har en stærk politisk tilstedeværelse i Inatsisartut med 4 ud af 31 medlemmer – svarende til 12,9 procent. Den tydelige repræsentation viser, at der er stor politisk opbakning og engagement i Tasiilaq, og at byen spiller en vigtig rolle i den landsdækkende politiske samtale. 

Men hvad vil de fire Inatsisartut-politikere fra Tasiilaq gøre for at rette op på de forhold, som borgerne i byen har demonstreret imod – såsom dårligt internet, vareforsyning, manglen på boliger, uddannelsesmuligheder og arbejdspladser? 

- Alle i Grønland har fulgt demonstrationen i Tasiilaq, og jeg har som politiker svoret at tage et medansvar for at få skabt bedre infrastruktur, hvad enten det er flyforbindelser eller internet, som er nødvendige for at skabe økonomisk udvikling, siger Lars Poulsen (S), som arbejder på et beslutningsforslag om at pålægge Naalakkersuisut at sikre søkabelforbindelse mellem Island og Tasiilaq.

Søkabel mellem Tasiilaq og Island 

Dette på trods af et negativt svar på sit paragraf 37-spørgsmål om anlæggelse af en søkabel mellem Tasiilaq, Ittoqqortoormiit og Qaanaaq, hvor Tusass har oplyst, at de ikke har planer om et søkabel til disse steder. 

Et søkabel mellem Tasiilaq og Island vil koste 540 millioner kroner, mens teleselskabet ikke har estimater for Ittoqqortoormiit eller Qaanaaq. ”Tusass har i sin strategiplan for 2025-2028 indarbejdet forbedringer til områderne via såkaldte Low Earth Orbit (LEO) satellitter, eksempelvis Starlink og OneWeb. Der er endnu ikke indgået aftale med en LEO-operatør, men forhandlingerne pågår,” står der i svaret.

- Tusass har gang på gang meldt ud, at de vil forbedre internetforbindelsen, men forbrugerne kritiserer forbindelsen for ikke at være god nok, og at den er langsom. Når der er nedbrud, stopper al aktivitet i byen – du kan ikke handle eller betale med kort, og det er ikke godt nok. 

- Tusass har været i forhandlinger om internetforbindelse med satellitter siden forrige valgperiode, uden at det er lykkes. Vi kan ikke vente længere. Vi har brugt flere valgperioder på at love forbedringer, og nu er vi nødt til at stille et beslutningsforslag frem med krav om finansiering til formålet, siger Lars Poulsen.

Styrk viden om rettigheder 

Iddimanngiiu Bianco (IA) har politisk arbejdet for at få en lufthavn i Tasiilaq, en kulturel uddannelse og udvikling af fiskeriet i Østgrønland. For hende var det hårdt at være med i demonstrationen i Tasiilaq. 

- Selvom det var hårdt, er det den største demonstration i Tasiilaq, der nogensinde har været. Det giver motivation til at arbejde for at forbedre vareforsyningen i byen, få anlagt en lufthavn og bedre internet, som borgerne kræver, siger Iddimanngiiu Bianco.

 Men grundlæggende er det kvinders rettigheder, som hun politisk vil arbejde for at fremme. 

- Vi fra Østgrønland kender ikke så meget til vores rettigheder. Viden om rettigheder er meget lav i bygderne, og de ved ikke, hvad de har ret til. Men for mit vedkommende vil jeg prioritere at fremme kvinders rettigheder – retten til at have et trygt liv, retten til at bestemme over egen krop (seksuelle og reproduktive rettigheder) og retssikkerhed. Der er grundlæggende behov for at fremme viden og oplysning om de rettigheder, siger Iddimanngiiu Bianco.

Skal kigge på forskelsbehandlingen 

Justus Hansen (D), der kom ind i både Inatsisartut og kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq, siger, at han altid arbejder for at forbedre forholdene for befolkningen, og at han har et særligt fokus på Østgrønland. 

- Jeg mener, at Østgrønland har været underprioriteret i mange år. Men som politiker er man altid nødt til at se tingene i en helhed. Man kan ikke bare se isoleret på Østgrønland. Jeg er dog glad for, at man i koalitionsaftalen er nået til enighed om at forbedre infrastrukturen i øst via lufthavnsbyggerier. Jeg er sikker på, at disse byggerier vil forbedre erhvervsudviklingen og den generelle udvikling, skriver han til Sermitsiaq.

Han vil gøre op med forskelsbehandlingen af Østgrønland. - Derudover ligger det mig meget på sinde at sikre reelt ligeværd mellem befolkningerne i øst og vest. Jeg stiller derfor et konkret forslag om, at der skal kigges på den forskelsbehandling, der i øjeblikket eksisterer vedrørende køb og salg af alkohol, siger Justus Hansen.

Kulturel uddannelse 

Gerth Mikaelsen (N) kritiserer vestgrønlandsk dominans i Østgrønland, når det gælder kultur, sprog og levevis. - Jeg vil styrke vores kultur i Tasiilaq ved at sikre en uddannelse om kulturen, som er anderledes end den, der er i Vestgrønland. Et af vores lands største rigdomme bør være et kulturelt uddannelsessted. Vi har også dygtige personer med kendskab til østgrønlandsk kultur, som kan undervise i den, siger Gerth Mikaelsen, der frygter for affolkningen af Østgrønland, hvis der ikke sikres udvikling.

Under sin tale til støttedemonstranter i Nuuk i maj sagde han, at der tidligere har været undervisning i trommedans og sang i Østgrønland, men at det gør man ikke mere, og at det er med til at presse traditionerne. - Vi er nødt til at værne om det, hvis vi skal opnå selvstændighed. Et land bør styrke sin mangfoldighed, siger han og påpeger, at sproget, tøj, levevis og andre kulturelle emner kan indgå i uddannelsen, hvor der også bør være en østgrønlandsk uddannelsesleder med kendskab til kulturen.

Øget energiforsyning 

Lars Poulsen har tidligere kritiseret Kommuneqarfik Sermersooqs forvaltning af Tasiilaq og Østgrønland for manglende nærdemokrati og for, at beslutninger træffes centralt i Nuuk uden hensyn til lokale forhold og befolkningens ønsker.

Han har talt for en selvstændig østgrønlandsk kommune for at sikre lokal indflydelse. Nu kræver han, at borgmesteren kommer på banen med planerne for byggeri af boliger i Østgrønland. 

- I 2022 stillede jeg et forslag om at forbedre elforsyningen i Tasiilaq, og nu er kapaciteten øget med 50 procent. Kommunen har tidligere brugt manglende elforsyning som en undskyldning for ikke at igangsætte byggeri og anlægsprojekter 

– men den undskyldning gælder ikke længere. Nu er det på tide, at kommunen kommer på banen og lægger sine planer frem, sådan så det fremgår tydeligt, at Inatsisartut og kommunen skaber udvikling, siger Lars Poulsen.

Bro til Østgrønland

Lars Poulsen har et ønske om at indgå i dialog på tværs af partier, for at kunne løse problemstillingerne i Tasiilaq. 

- Hvis folk skal komme ud af dårlige livsvilkår, så er vi nødt til at give folk et håb, siger Lars Poulsen, der vil invitere alle partier i Inatsisartut til et møde inden efterårssamlingen for at drøfte de tunge problemstillinger, som findes i Tasiilaq. 

- Selvom medlemmer af Inatsisartut har et ansvar for at arbejde for hele landet, vil jeg tage initiativ til at samle alle partier til et møde under overskriften: "Vi skal bygge en bro til Østgrønland." Det handler om at skabe reel udvikling – vi skal handle, ikke bare tale. Uanset partifarve er vi nødt til at stå sammen og løfte opgaven i fællesskab, i stedet for at bruge kræfterne på at diskutere, hvordan det skal gøres, siger Lars Poulsen.

Iddimanngiiu Bianco ser frem til invitationen om dialog og genkender behovet for samarbejde på tværs af partierne.

- Under valgkampen har vi lovet vælgerne, at vi vil samarbejde på tværs af partier for at løse problemerne og skabe en udvikling, siger hun.

Naalakkersuisoq for børn, unge og familie Mads Pedersen (IA) har planer om at mødes med Kommuneqarfik Sermersooqs borgmester Avaaraq Olsen (S) i Tasiilaq i dagene 10.-12. Juni, hvor han også vil mødes med borgerne og ikke mindst børn og unge.