Vi er blevet fem centimeter højere
Betydningen af at være anerkendt som folk kan næsten ikke overvurderes, siger IAs partiformand.

Som de fleste ja-sigere er Kuupik Kleist glad for, at selvstyreafstemningen gav politikerne et så tydeligt mandat til at implementere selvstyret.
– Jeg er selvfølgelig lykkelig over at det blev så klart et ja, siger Kuupik Kleist.
– Udover det, er vi jo så vågnet op onsdag morgen og blevet fem centimeter højere. Jeg føler, at vi nu er på vej til at påtage os næsten et fuldt ansvar for det samfund vi lever i, siger Kuupik Kleist.
Anerkendelse som folk
For ham og IA er en af de vigtigste ting ved selvstyret den principielle anerkendelse af grønlændernes status som et folk.
– Jeg synes, det har været underkendt og omtalt nedladende under kampagnen, siger Kuupik Kleist og anfører at det ude ude i det store verden er det noget der betyder meget.
Læs mere i fredagens udgave af Sermitsiaq.