Verdensrekord rundt om Nordpolen
For første gang er der blevet sejlet rundt om Nordpolen i løbet af en sommer. Ekspeditionen er på vej mod Nuuk.

Den erfarne norske polarfarer Børge Ousland og hans besætning på tre har netop sejlet rundt om Nordpolen i deres 31 fods store glasfibersejlbåd. Dermed nåede de igennem Nordøst- og Nordvestpassagen i løbet af en sommer.
Det skriver nrk.no.
De tre mænd sejlede ud fra Oslo den 23. juni og nåede fredag Lancaster-sundet, som markerer den østlige del af Nordvestpassagen.
- Vi vil med vores ekspedition være et stærkt eksempel på, hvor store ændringerne i Arktis er, og hvor hurtigt de sker, siger ekspeditionsleder Børge Ousland til nrk.no.
Efter kort ophold i Pond Inlet ved Landcaster-Sundet tager den fire mands store ekspedition nu videre mod Nuuk. De forventer at nå byen den 1. oktober. Herfra sejler de videre hjem til Norge for at fuldføre ekspeditionen.