Verden er på gal kurs i jagten på at nå vigtigt klimamål

Det går fortsat den helt gale vej med at nå klimamålet, som verdens lande til stor jubel nåede til enighed om med Parisaftalen i 2015.

Målet er at begrænse temperaturstigningen til et godt stykke under 2 og helst ikke over 1,5 grader mere end før industrialiseringen, da vi begyndte at brænde kul og olie af.

Men ifølge en ny rapport fra FN's Miljøprogram, Unep, har vi kurs mod, at temperaturen dette århundrede vil være 2,5-2,9 grader over det førindustrielle niveau.

- Der er ikke sket store forbedringer. Vi har meget lidt tid tilbage til at handle, hvis vi vil holde os inden for temperaturmålene i Parisaftalen, siger Anne Olhoff fra den grønne tænketank Concito, som er videnskabelig redaktør på rapporten.

Den globale overfladetemperatur er ifølge FN's Klimapanel nu 1,1 grader højere end i 1850-1900, og stigningen ser altså ud til at fortsætte.

Hvis alle lande lever op til deres klimaløfter, kan stigningen i temperaturen ifølge Unep ende på 2,9 grader dette århundrede. 2,5 grader kræver, at også løfter med betingelser indfries.

Det kræver dog, at der er handling bag ordene. Hvis nuværende politikker fortsætter, har vi kurs mod 3 grader. De tre scenarier er alle med 66 procents sikkerhed.

Rapporten kommer en gang om året, og sidste år var vi på vej mod en temperaturstigning på 2,4-2,8 grader - altså mindre end nu.

Ifølge Anne Olhoff skyldes det, at fremskrivningerne i år bygger på flere modeller.

Tallene er et gennemsnit for hele verden, og nogle steder vil temperaturen stige mere - ligesom det allerede er sket.

- Snakker vi en temperaturstigning på 2,5-3 grader, så kan det være op til seks grader eller mere visse steder i verden - for eksempel store dele af Afrika, siger Anne Olhoff.

Hun peger på, at stigningerne fundamentalt kan ændre leveforholdene.

Rapporten kommer kort før FN's årlige klimatopmøde, der i år afholdes i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater.

Det er af flere blevet kaldt det vigtigste, siden Parisaftalen blev indgået.

Rapporten understreger alvoren og skaber et "dystert bagtæppe" for klimatopmødet, siger minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen (S).

- Bundlinjen er den klare konklusion, at der skal betragteligt mere tempo på, og det vil sige, at der er et massivt pres på de største udledere af drivhusgasser.

Rapporten kan i forhandlingerne bruges som et argument for, at de mest forurenende lande skal forpligte sig til mere klimahandling.

Her er der flere konkrete nybrud i spil i år, der kan være med til at bryde udviklingen mod for store temperaturstigninger.

- Der er en mulighed for første gang at få globale mål for vedvarende energi og energieffektivitet. Det har ikke tidligere været realistisk at få igennem, men det er det nu, og det er noget, vi fra dansk side har kæmpet benhårdt for, siger Dan Jørgensen.

/ritzau/