Vejledning: Tal rigtigt til en hash-ryger

Indsatsen for at få unge hashrygere til at stoppe deres misbrug går oftest gennem en samtale. Men hvordan skal den foregå? Det giver en ny vejledning gode tips til.

Offentliggjort

Allorfik, Videncenter om afhængighed har sammen med Komiteen for Sundhedsoplysning og den danske Sundhedsstyrelse lavet ”Hash-Samtalen – En vejledning til professionelle”.

- Hensigten med vejledningen er at give den professionelle konkrete redskaber til samtalen med den unge om rusmidler på en ikke fordømmende måde. Spiren til en forandring, ligger i den motiverende samtale og vejledningen indeholder samtale-tekniske metoder der kan bruges i praksis, fremgår det af Allorfiks hjemmeside.

Lyt til mig

Initiativet til vejledningen er kommet i stand, fordi hash efter alkohol er det rusmiddel flest unge prøver, og mange unge har brug for en voksen at betro sig til. Det gælder professionelle aktører såsom lærere, pædagoger og socialrådgivere, der skal undgå at komme med fordomme og formaninger, som blot får misbrugeren til at tvivle på sig selv, og om de voksne overhovedet gider lytte.

Vejledningen, der er på 34 sider, kan downloades via denne hjemmeside hos Allorfik.

https://www.allorfik.gl/Nyheder/2019/10/tes?sc_lang=da

Powered by Labrador CMS