vandkvalitet
Vandkvalitet under nyt tag
Departementet for Natur, Miljø og Energi overtager opgaven
Departementet for Natur, Miljø og Energi får nu det samlede ansvar for drikkevandet, hvor opgaven tidligere har ligget hos Veterinær- og Fødevaremyndigheden, under Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.
Tilsyn
Ændringen trådte i kraft pr. 1. september og betyder, at miljødepartementet overtager ansvaret for følgende områder:
- tilsyn med kvaliteten af drikkevandet
- tilsyn med laboratoriers kvalitetssystem
- påbud om udbedringer eller desinfektion, hvis der er for mange bakterier i vandet, og meddelelse om kogepåbud og kogeanbefalinger.
Følger anbefaling
Med beslutningen følger Selvstyet en anbefaling i rapporten 'Drikkevandskvalitet i Grønland 2011-13' om at samle det overordnede ansvar for drikkevandsområdet i én central myndighed.