Kujalleq

Vand igen i Sydgrønland

Frosne vandledninger har skabt problemer flere steder i Kommune Kujalleq

Der har været problemer med vandforsyningen i Alluitsup Paa siden den 27. november
Offentliggjort

Der er godt nyt til borgerne i Kommune Kujalleq, der flere steder har oplevet problemer med vandforsyningen på grund af frosne vandledninger.

Energiforsyningsselskabet Nukissiorfiit oplyser nu, at vandforsyningen er rettet op i Qaqortoq og i to bygder.

Alluitsup Paa
Nukissiorfiit har blandt andet fået skaffet vand igen til alderdomshjemmet i Alluitsup Paa, der har været uden vand siden den 27. november

- Vi har nu fået nye transformere til Alluitsup Paa, og vi er i gang med optøning af vandledningerne. Vi har fået vand til alderdomshjemmet og til det taphus, der ligger lige før alderdomshjemmet, forklarer teamleder Søren Pedersen fra energiforsyningsselskabet.

Det har taget tid for Nukissiorfiit at få løst problemerne, da flere rørstrækninger er gamle og trænger til at blive skiftet ud.

Men energiforsyningsselskabet har planer om at udskifte flere rørstrækninger i Alluitsup Paa og at modernisere installationerne i 2016.

Ammassivik
Alle taphusene i bygden har vand igen, oplyser Nukissiorfiit.

Qaqortoq
Energiforsyningsselskabet har midlertidigt løst problemet med den frosne vandledning i byen, så de berørte kunder har vand igen.

- Og vi arbejder på en permanent løsning, tilføjer Søren Pedersen.

Læs også: Måtte sende medarbejdere hjem på grund af vandmangel

Powered by Labrador CMS