Valgnævnet lukker sag om forsvundne brevstemmer

På et møde har valgnævnet besluttet, at der ikke sker mere i sagen om de 41 brevstemmer, som blev glemt i forbindelse med kommunalvalget

41 brevstemmer til kommunalvalget er blevet overset. Foto: Kommuneqarfik Sermersooq
Offentliggjort

Den opsigtsvækkende sag, hvor 41 brevstemmer er blevet overset i forbindelse med årets kommunalvalg, er nu lukket.

Det oplyser Søren Stach Nielsen på vegne af valgnævnet.

- Valgnævnet har modtaget 36 brevstemmer fra Kommuneqarfik Sermersooq og de fem brevstemmer, som vedrører valget i de tre andre valgkredse. Valgnævnet har hastebehandlet sagen og har konstateret, at brevstemmeafgivningen ikke ændrer på mandatfordelingen eller suppleantrækkefølgen i valgkredsene. Valgnævnet har på denne baggrund besluttet, at der ikke sker mere i sagen, skriver Søren Stach Nielsen.

Læs "Forsvundne brevstemmer skal forklares"

Læs "Asii rystet over valgbrøler"

Læs "Valgbrøler: 41 Brevstemmer gået tabt"

De fundne brevstemmer fordeler sig på følgende måde:

  • 31 brevstemmer er relateret til kommunalbestyrelsesvalget i Kommuneqarfik Sermersooq.
  • 1 brevstemme er relateret til kommunalbestyrelsesvalget i Qaasuitsup Kommunia.
  • 2 brevstemmer er relateret til kommunalbestyrelsesvalget i Kommune Kujalleq.
  • 2 brevstemmer er relateret til kommunalbestyrelsesvalget i Qeqqata Kommunia.
  • 5 brevstemmer er relateret til menighedsrepræsentationsvalget i Nuuk.
Powered by Labrador CMS