Valgkamp: Seks kandidater i kamp om vælgerne på tv

Det var kvindernes aften på KNR onsdag, da kandidater fra seks partier var inviteret i studiet for at diskutere emner som identitet, sociale problemer for grønlændere i Danmark, tvangsfjernelser af børn i Danmark, samarbejdet i Folketinget og, hvorvidt vores politikere skal bede Danmark om støtte til det hårdt pressede sundhedsvæsen her i landet.

Det var ikke de store uenigheder, der prægede debatten. Alle kandidaterne var til gengæld enige om, at man skal samarbejde mere på tværs af landende, i Folketinget og med foreninger som Mentor Emanuel, der har gjort et stort og vigtigt stykke arbejde for at få belyst de omfattende tvangsfjernelser af grønlandske børn i Danmark.

Udpluk fra debatten:

Arnánguak Jeremiassen slog endnu engang fast at Atassut vil arvbejde for at ansvaret for sundhedsvæsenet skal tilbage til Danmark.

- Et menenskeliv er det vigtigste og må aldrig tilsidesættes på grund af stolthed eller politik. Vi har brug for flere psykologer, psykiatere og flere penge til vores sundhedsvæsen.

Omkring de sociale problemer i Danamrk påpegere Atassut-politikeren at sprog kan være en hjælp.

- Folk der flytter til Danmark kender vilkårene når de flytter. Mentor Emmanuel har påpeget at sprog er stort problem i de sager om tvangsfjernelser af børn. Derfor skal vi også være dygtigere til at undervise i sprog her i landet så det kan gavne grønlændere der rejser ud i verden.

Tillie Martinussen mener, at det er nødvendigt med en stemme i Folketinget, som er uafhængig af partifarve herhjemme.

- Samarbejdet mellem Folketinget og Inatsisartut har været svingende i bedste fald. Jeg har selv været med til en del møder i udvalg, hvor udvalg fra Danmark kom og ville høre, hvordan de kunne hjælpe i Folketinget og der så kun mødte få kandidater op fra Inatsisartut. Der skal være en fri stemme i folketinget som vil kæmpe for Rigsfællesskab og samarbejde.

Hun slog fast at arbejdet for udsatte grønlændere i Danmark skal videre til næste fase.

- Der er lavet rigeligt med undersøgelser, og det er veldokumenteret, at der er mange grønlændere, der bliver fanget mellem to stole, når de flytter til Danmark hvor de ikke kan være med i det papirløse samfund de lander i.

Hun vil blandt andet have gadeteams til at opsøge hjemløse grønlændere og mener det burde være muligt at lave en telefonlinje til hjælp for udsatte grønlændere, der kæmper med systemet.

Aki-Matilda Høegh-Dam påpeger, at de problemer der debatteres er noget som Danmark og de danske folkevalgte er ansvarlige for.

- Jeg kan være bekymret for om det vil gå sundhedsvæsenet som det er gået med for eksempel kriminalforsorgen, hvor der fortsat er lønforskel i Danmark og Grønland og hvor den grønlandske del af området negligeres.

- Hvis vi giver sundhedsområdet tilbage til Danmark, hvem bliver så prioriteret? Vi ser andre steder grønlændere nedprioriteres.

- Vi overtog i sin tid sundhedsområdet i sin tid da det heller ikke fungerede. Se blot på Spiralskandalen. Desuden kæmper Danmark selv med deres sundhedsvæsenet i øjeblikket, så derfor skal inatsisartut se ud over Danmark og samarbejde med Island og Tyskland direkte.

Aaja Chemnitz slog fast, at behandlingen af tvangsfjernelser i Grønland ikke er acceptabel, selvom den løsnning kan være nødvendig.

-Vi skal huske at ind imellem er man nødt til at fjerne børn, fordi det vigtigst af alt handler om barnets tarv. Men fem procent er for højt, og det skal der gøres noget ved. Vi skal selvfølgelig sikre, at de test, der bruges i sager om tvangsfjernelser er tilpasset grønlandske forhold og, at der altid er tolk med under sagsbehandlingen. Vi skal have snakket med Kommunernes Landsforening om problemerne, og så skal der oprettes et rejsehold, som kan føre tilsyn med at sagerne behandles rigtigt.

Hun ønsker desuden et 'grønlandsråd' for at styrke den grønlandkse stemme i Folketinget.

- Der skal flere af de danske ministre være med og mødes 3-4 gange årligt, hvor vi får mulighed for at drøfte de anliggender, der handler om Grønland, så der bliver mere fokus på de problemer, der er.

Kiista Fencker påpegede flere gange i debatten at spørgsmålet om identitet stadig fylder meget.

- Kongeriget Danmark har ejet os i 300 år og Danmark har den dag idag ikke formået at lære om os, vores sprog eller kultur. Det er tydeligt at Danmark ikke arbejder for andre end sig selv. Vores ret til identitet er vedtaget ved lov i folketinget.

- Den dag i dag er vi blot stadig danske statsborgere. Det vil uden tvivl få en positiv indvirkning på, hvordan sager om udsatte grønlændere bliver behandlet i Danmark hvis de anerkender inuit som oprindeligt folk og overholder FN´s menneskerettighedskonventioner i den forbindelse.

Anna Wangenheim understregede, at der foregår store svigt indenfor sundhedsvæsenet.

- Det er skammeligt, at IA har nedprioriteret det, så mange tiltag, der var igangsat er tabt på gulvet. Sundhedsvæsenet er vores ansvar i Grønland, men vi er nødt til at søge samarbejde med udlandet. I Danmark mangler man også mange tusinde medarbejdere i sundhedsvæsenet.

- Vi har haft tiltag på vej længe for at afhjælpe problemet med rekruttering. De forhindringer, der laves af dansk lovgivning skal fjernes. Vi skal sikre at sundhedsvæsenet har stabilt personale og større mulighed for videreuddannelse her i landet. Det er et godt redskab til fastholdelse af medarbejdere. Vi kan bruge eksempler her fra landet til at oplyse Folketinget om problemerne.

Aki-Matilda Høegh-Dam sluttede af med at understrege vigtigheden af samarbejdet.

- Det er også vigtigt at nævne de ting, vi er enige om. Jeg rækker hermed hånden ud og inviterer til samarbejde, uanset hvem der bliver valgt.

I dag er flere kandidater på vej mod Qaqortoq, hvor der afholdes vælgermøde i aften klokken 19.00.