Valganalyse: Uden om Putins skygge

Af Christian Schultz-Lorentzen, ansvarshavende chefredaktør og politisk kommentator

Selv om vi befinder os i en faretruende tid, der i værste fald kan eskalere til en atomkrig – den amerikanske præsident har sammenlignet situationen med den værste siden Cuba-krisen - er sikkerheds- og forsvarspolitikken ikke emne, der har påkaldt sig imponerende opmærksomhed i valgkampen til Folketingsvalget.

Det til trods for, at Grønland indtager en nøglerolle, når vi ser på vores geopolitiske placering. Den korteste vej for missiler mellem USA og Rusland er som bekendt over Grønland. Dertil kommer Thule Air Base, der er en af amerikanernes vigtigste baser med blandt andet varslingsanlæg og andre faciliteter. En militærbase, hvor der meldes om øget flyaktivitet, ligesom Rusland fortsætter sin oprustning i Arktis.

Uanset hvem der bliver valgt til Folketinget, vil de komme til at forholde sig til den glohede sikkerheds- og forsvarsmæssige situation, der er blevet forværret siden Rusland invaderede Ukraine. Der vil givet vis blive arbejdet for, at Grønland kan indtage rollen som et så udpræget lavspændingsområde som muligt.

Hvor er den arktiske strategi?

Men i sidste ende har Danmark ansvaret for sikkerheds- og forsvarspolitikken. Derfor er det uforståeligt, at Naalakkersuisut ikke har præsenteret sin arktiske strategi. En plan, der er blevet udskudt gang på gang. Verden venter ikke på Grønland. Slet ikke i krisesituationer. Her speedes beslutningstempoet som regel op, når konflikterne optrappes. Og der findes ikke et viskelæder.

En strategiplan kunne fungere som et eminent støttepunkt for de nyvalgte folketingspolitikere, når det gælder at fremme strategiens indhold. Folkepolitikerne kan så at sige være med til at gøde grunden. Agere ambassadører, så Grønland får maksimal indflydelse. Forsvars- og sikkerhedspolitik bør være en sag, der samler og ikke skiller. Uanset partifarve. Men hvor er den arktiske strategi? Hvad er Naalakkesuisuts holdning? Hvor er folketingskandidaternes opråb?

Hvis man vil tages seriøst af sine samarbejdspartnere, må man kunne levere det, man selv har sat i udsigt. I den situation, landet befinder sig i netop nu – valgkamp til Folketinget – er uvished om Grønlands arktiske strategi mærkeligt. Det burde have været et pejlemærke. Både for de kommende folketingspolitikere og befolkningen, der har et indlysende demokratisk krav på at kende strategien.

Vi lever i en periode, hvor alle holder vejret og nervøst skeler til Putin i øst, mens tonen bliver stadig mere uforsonlig med angreb på civile, sabotage af infrastruktur og trusler om atomare våben. Verdensordenen er på spil. Også Grønlands plads. Det kalder på politisk stillingtagen i en valgkamp.

En vigtig brik

At Grønland er en vigtig sikkerheds- og forsvarsmæssig brik, er velkendt, og bekræftes helt tilfældigt i dag, mindre end 24 timer før valgstederne åbner. Her fejrer Arktisk Kommando 10-året for flytningen fra Grønnedal til Nuuk. Det sker med deltagelse af en række højstående repræsentanter, heriblandt den danske forsvarschef. Et signal, der nok skal nå ud over landets grænser. Dertil skal lægges kommende milliardinvesteringer i det danske forsvars aktiviteter i Grønland.

Lidt debat har der dog været. Naleraq har blandt andet talt om etableringen af en kystvagt efter islandsk forbillede. Her er der i øvrigt udstationeret danske jagerfly til at forsvare Island. Senest har Tillie Martinussen efterlyst en debat om forsvar og sikkerhed i Arktis. Om vi vil det eller ej, kommer fremtiden af sig selv. Spørgsmålet er, om vi vil være med til at præge den. Ellers gør andre det. Det er stensikkert.

Men måske bliver vi klogere i aften, når KNR holder sin sidste valgaften med partilederne i krydsild, om end det egentlig burde være folketingskandidaterne, der stemmes på, som blev stillet til ansvar.