valg

Valgaften: KNR livestreamer TV-valgudsendelsen

Alle med interesse for grønlandsk politik i hele verden kan fredag følge KNR’s TV-valgudsendelse direkte på knr.gl

Fra årets valgkamp
Offentliggjort

Når KNR fredag aften klokken 20.00 sender TV-valgudsendelsen, der varer, indtil alle stemmer til Inatsisartut-valget er talt op og det endelige valgresultat foreligger, så kan alle med interesse for grønlandsk politik i hele verden følge med i valgudsendelsen direkte på knr.gl.

Det meddeler Public service-stationen.

- Vore medarbejdere har arbejdet målrettet imod at kunne bruge valgudsendelsen som premiere til vores nye TV-live-streaming-service, siger KNR's direktør Søren Lennert Mortensen og fortsætter:

- Vi synes selv, det er fantastisk godt, at grønlandske borgere, som befinder sig i udlandet, nu kan overvære årets vigtigste politiske begivenhed direkte. Det samme gælder naturligvis for alle andre med interesse for Grønland og for grønlandsk politik.

Læs: KNR lover intens og massiv valgdækning

KNR skriver videre, at TV live streaming er kommet for at blive og at det bliver nu en fast service på deres hjemmeside.

- Det bliver på sigt muligt at se og høre alle af vore egenproducerede udsendelser on demand, og alle kan således nyde KNR's udsendelser når det passer ind i en travl hverdag, oplyser Søren Lennert Mortensen og tilføjer:

- Som en ekstra service og mulighed kan en TV live streaming udsendelse ses mere fleksibelt og sættes på pause eller spoles tilbage, hvilket gør denne service endnu mere velegnet til den travle familie.

Powered by Labrador CMS