Utålmodig Aaja: Lovgivning er oldnordisk

I dag skal ugifte par henvende sig til politiet og lave en faderskabssag, hvis de vil have faderen registreret som værende far til barnet.

Det er håbløst gammeldags og bør ændres, så det eksempelvis kan klares skriftligt eller digitalt. Det mener folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen (IA), der har stillet spørgsmål til social- og ældreminister Astrid Krag (Soc.) om sagen.

- Er regeringen villig til at foretage en lovændring vedr. faderskabssager, således at der sikres en nemmere og mere tidssvarende proces i Grønland vedr. faderskab, spørger Aaja Chemnitz Larsen blandt andet.

Ministeren svarer, at problemet vil blive løst med en indførelse af en ny børnelov, som er undervejs i det danske system:

- Det følger af børneloven, at når et barn fødes af en ugift kvinde, anses en mand som far til barnet, hvis han og moderen skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Registrering af faderskabet foretages af personregisterføreren i forbindelse med registrering af barnets fødsel, skriver social- og ældreminister Astrid Krag.

Svar vækker ikke jubel

Registringen af faderskabet vil i udgangspunktet kunne foretages digitalt, uddyber ministeren.

Svaret vækker dog ikke lige frem jubel hos Aaja Chemnitz Larsen. Hun er glad for, at der er udsigt til en ændring, men ifølge hende er de foreløbige meldinger, at man først venter, at børneloven træder i kraft for Grønland i 2023:

Minister erkender arbejdet er trukket ud

- Det er ikke tilfredsstillende, og det vil jeg følge op på, siger Aaja Chemnitz Larsen.

Derfor har hun også spurgt ind til, om det vil være muligt for Grønland, at overtage den del af lovgivningen, som har med sagen at gøre. Men det afviser minsteren med henvisning til Selvstyreloven:

Afviser delvis overdragelse

- Loven giver imidlertid ikke selvstyret ret til alene at overtage delelementer af sagsområdet ”familieretten”, skriver Astrid Krag.

Den vurdering er Aaja Chemnitz Larsen dog ikke enig i:

- Det er lidt firkantet. Alt kan jo tages op til politisk forhandling, og jeg synes på den korte bane, at vi skal have fundet en god løsning.

Hun uddyber, at hun finder den nuværende lovgivning decideret oldnordisk, og at sagsgangen i langt de fleste tilfælde også er spild af politiets tid:

- Det er meget forældet, at man skal ned og stå skoleret overfor en betjent og svare på spørgsmål, som om man har gjort noget forbudt.

- Det er spild af politiets tid og en mærkelig praksis, jeg gerne vil gøre op med, siger hun.