Forsvar

USA styrker missilforsvar i Alaska

USA vil bruge et milliardbeløb på at styrke missilforsvaret i Alaska, samt købe nye isbrydere. Det skriver Arctic Now.

De seneste missilaffyringer og trusler fra Nordkorea får nu USA til at styrke sit missilforsvar i Alaska
Offentliggjort

USA vil investere massivt i militæret i det arktiske område.

Således skal missilforsvaret i Alaska styrkes. Det sker som svar på de seneste trusler fra Nordkorea, skriver Arctic Now.

Senatet har således godkendt, at forsvarsministeriet bruger 8,5 milliarder dollar, svarende til 53 milliarder kroner på at opstille 14 nye enheder til at opfange missiler i nærheden af Fairbanks.

Desuden har Senatet godkendt, at kystvagten indkøber op til seks nye isbryder til brug i Arktis. Lige nu har den kun to, hvoraf den ene er ude af drift.

- I modsætning dertil har Rusland over 40 og flere er på vej, siger Alaskas senator Dan Sullivan til Arctic Now.

Powered by Labrador CMS