USA: Øg overvågningen af Grønland

Danmark har lovet Nato at stille fly, der kan tanke kampfly i luften, og overvågning af de enorme områder omkring Grønland til rådighed.

Og Danmark mangler stadig at levere.

Sådan lyder meldingen fra den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, da hun fredag taler med danske journalister ved en reception på et amerikansk krigsskib - destroyeren USS Porter - i Københavns nordhavn.

Baggrunden er, at partierne i forsvarsforligskredsen netop har valgt at tilføre Forsvaret ekstra 1,5 milliarder kroner for at imødekomme USA's krav om, at alle Nato-lande yder mere til forsvarsalliancen.

Ambassadøren roser politikerne for at finde pengene. Men hun mangler at se, at de bliver investeret i dét, som hun mener, at Danmark har stillet de øvrige Nato-lande i udsigt på Nato-topmødet i Wales i 2014.

- Noget af det, som jeg ikke ser i forsvarsbudgettet, er ISR (Intelligence, Surveillance and Reconnaissance, red) - altså overvågning af hele kongeriget, hvilket også inkluderer Grønland, siger Carla Sands.

Overvågning i de kolde egne kan være alt fra droner og satellitter til avancerede radarsystemer om bord på skibe.

Samtidig peger Carla Sands på, at Danmark efter USA's opfattelse har forpligtet sig til at stille med tankfly, der kan forsyne de kortrækkende kampfly med brændstof i luften.

- Allierede skal stille med det. Hvis Danmark ikke gør det og ikke stiller med den kapacitet, som det har sagt, at det ville, så vil det være en byrde for vores Nato-alliance, siger den amerikanske ambassadør.

Flyvevåbnet råder i dag ikke over sådanne tankfly og har i stedet lejet sig ind hos blandt andet det hollandske flyvevåben, når det har været nødvendigt at tanke F-16-jagerne i luften.

Sidst - men på ingen måde mindst - efterlyser Carla Sands, at Forsvaret bruger flere penge på at fastholde nuværende og rekruttere morgendagens soldater

- Der er også stor brug for - og det ser jeg ikke i budgettet - at øge antallet af tropper og uddanne de unge mænd og kvinder, der skal være den næste generation af de store danske krigere, siger hun.

Med den seneste forøgelse af forsvarsbudgettet forventer forligskredsen, at 1,5 procent af det danske bruttonationalprodukt (bnp) i 2023 vil blive brugt på Forsvaret.

USA bruger i dag til sammenligning 3,5 procent af bnp på sit militær.

/ritzau/